Chemometec udskød 13. maj 2015 offentliggørelsen af periodemeddelelsen fra 15. til 18. maj med begrundelse om, at Nasdaq København holdt lukket 15. maj 2015.
I meddelelsen, der kom 18. maj kl. 8.57, opjusterede selskabet forventningerne til hele året.
Finanstilsynet anmodede efterfølgende om en redegørelse om forløbet fra Chemometec, som har erkendt, at selskabets bestyrelse allerede 13. maj godkendte periodemeddelelsen, men at bestyrelsen ønskede at foretage yderligere undersøgelse af, hvorvidt en opjustering var berettiget.
Finanstilsynet lægger i afgørelsen vægt på, at periodemeddelelsen blev godkendt allerede 13. maj, og selv om der var usikkerhed om opjusteringen, var selskabet derfor forpligtet til, hurtigst muligt herefter, at offentliggøre den pågældende viden.