Charlie Sheen sætter Twitter-rekord
Det har ikke mindsket skuespillerens popularitet, at han er fast forside på sladderbladene.
Det har ikke mindsket skuespillerens popularitet, at han er fast forside på sladderbladene.
Det har ikke just været en rolig tid for den amerikanske skuespiller, der er kommet med den ene skandaløse udtalelse i tv-shows efter den anden. Og så var der voldsanklagerne. Drukken. Utroskaben. Men det straffer brugerne af det sociale netværk Twitter ikke Charlie Sheen for.
Stjernen fra tv-serien Two and a Half Men er nemlig kommet i Guinness Rekordbog på grund af Twitter - og altså de folk, der enten er fans af skuespilleren eller blot nysgerrige efter at se, om Sheen vil være lige så pinlig i sine tweets som sine udtalelser på tv.
Charlie Sheen har som den første nogensinde fået en plads i rekordbogen for at have fået en million Twitter Followers på kortest tid. Sheen har i skrivende stund næsten 1,6 millioner followers - men han oprettede først sin konto den 1. marts 2011.
På blot 4 dage er det altså lykkedes Sheen at få tæt på 2 millioner followers - og det til trods for, at han kun har tweetet 25 gange. Da kontoen @charliesheen blev oprettet, strømmede hele 60.000 followers i løbet af blot få minutter, og da havde Charlie Sheen ikke engang tweetet endnu.
Charlie Sheens seneste tweet lyder således: "Born Small... Now Huge... Winning... Bring it..! (unemployed winner...)"