Det er et af de fire områder, Løkke selv har slået fast, at hans regering skal måles på.
Et af succeskriterierne. En af ledestjernerne.
Evnen til at skabe flere arbejdspladser i den private sektor, end der er i dag.
I flere store sommerinterview identificerede Venstres formand og statsminister i august jobskabelse som et af de parametre, der afgør, om regeringen bliver en succes.
»Vi er en fiasko, hvis vi - som dagene, ugerne, månederne og årene går - ikke kan dokumentere, at Danmark bevæger sig den vej,« sagde Løkke til Berlingske i sommer.
{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}
Nu, knap et halvt år og en kontanthjælpsreform, en dagpengereform og en finanslov senere, har Løkkes regering øget arbejdsudbuddet med 1.260 fuldtidspersoner.
Det viser en opgørelse, som Cepos har lavet på baggrund af tal fra Finansministeriet.
Kontanthjælpsreformen øger ifølge Cepos beskæftigelsen med 700 personer, mens dagpengereformen reducerer beskæftigelsen med 840 personer.
Finansloven skønnes ifølge Cepos at øge beskæftigelsen med ca. 1.000 personer i 2020 - primært på grund af reduktionen af registreringsafgiften på biler, mens regeringens integrationsydelse, der trådte i kraft 1. september, øger beskæftigelsen med 400 personer.
Cepos: Løkkes reformkonto er alt for lille
Dermed ender regeringens foreløbige jobskabelse på 1.260 personer. Et tal, der er alt for lavt, mener Cepos' cheføkonom Mads Lundby Hansen.
»Jeg synes, beskæftigelsestallet på Løkkes reformkonto er alt for lille. Nogle vil sige, at det er meget tidligt at opgøre, men regeringen har i løbet af efteråret været igennem tre store reformområder, som hver især burde give meget mere på beskæftigelsen. Og derfor er det simpelthen ikke tilfredsstillende, at virkningen på beskæftigelsen er så lille,« siger Mads Lundby Hansen og fortsætter.
»Man burde have øget beskæftigelsen langt mere allerede. Der er jo begyndt at komme meldinger om mangel på arbejdskraft, og fremadrettet er der en betydelig risiko for mangel på arbejdskraft. Så i forhold til den risiko, burde ikke mindst dagpengereformen og kontanthjælpsreformen have skabt langt flere jobs.«
Men regeringen har jo selv sagt, at det øgede arbejdsudbud kommer, når der skal forhandles skattelettelser i foråret?
»Jo. Men på den anden side lagde Dansk Folkeparti stemmer til, sidst Løkke var statsminister og gennemførte reformer, der øgede beskæftigelsen med knap 80.000 personer. Det kunne de jo gøre igen.«
Men det har politikerne jo så brugt de efterfølgende år og mange penge på at lappe på og lave genopretningspakker...
»Det er korrekt, at det politiske fokus siden 2010 i høj grad har rettet sig mod at skabe holdbare offentlige finanser. Nu passer det offentlige kasseregnskab derfor. Til gengæld er der underskud på vækstkontoen. Danmark står til at få den sjette laveste økonomiske vækst frem mod 2030 ud af 34 OECD-lande - blandt andet markant lavere end Sverige. Det skal op, og det kan gøres ved at øge den strukturelle beskæftigelse.«
Reformhængekøjen
Mads Lundby Hansen Han peger på, at Finansministeriet forventer, at beskæftigelsen kommer til at vokse med 145.000 personer frem mod 2020.
Dels på baggrund af politisk vedtagne reformer under henholdsvis Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussens første ophold i Statsministeriet, dels på grund en konjunkturgenopretning.
Og derfor frygter Mads Lundby Hansen, at politikerne i de kommende år gentager fejlen fra 00erne, hvor konklusionen var, at man på grund af positive tendenser ikke behøvede at gennemføre upopulære reformer.
Derfor endte de i det, Mads Lundby Hansen kalder reformhængekøjen. Og det er både forkert og farligt at forfalde til, siger han.
»Forårets skattereform og trepartsforhandlingerne næste år bør give et meget mærkbart løft til beskæftigelse. De to reformer bør som minimum give 30.000 ekstra i arbejde,« siger Mads Lundby Hansen.
LA: Vi har misset en kæmpe mulighed
Hos regeringens støtteparti Liberal Alliance efterspørger man langt mere ambitiøse reformer, der øger beskæftigelsen langt mere i Danmark. Det er nødvendigt, mener partiet.
»Der er brug for reformer, der øger beskæftigelsen. Både gennem arbejdsmarkedsreformer, men også ved hjælp af lavere skat. Både på investeringer og det at arbejde,« siger partiets beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen til politiko.dk.
Han ærgrer sig over, at regeringen har »misset en kæmpe muligheden« ved ikke at have fået mere ud af efterårets dagpengeforhandlinger.
»Der var nogle lavthængende frugter, der ikke blev plukket. Desværre. Vi er det eneste land, der har et system, hvor man kan gå direkte fra uddannelse og ind i dagpengesystemet uden at have været i arbejde nogensinde. Men det stiller så bare desto større krav til at hente beskæftigelse gennem eksempelvis skattereformen i foråret,« siger Joachim B. Olsen, der mener, at Cepos' krav om 30.000 ekstra i arbejde er en både »god og overkommelig« målsætning.
Også de Radikale langer ud efter regeringen:
»Der er intet i regeringens politik, som tyder på at Venstre har evnen eller viljen til at undgå de fatale fejltagelser i 0'ernes politik, som gjorde os sårbare for krisen. Det er unyttigt at bruge penge på at fastfryse grundskyld og give håndværkertilskud, når det der er behov for er lavere skat på arbejde,« sger den radikale leder, Morten Østergaard og fortsætter:
»Lars Løkke navigerer uden kompas og kort og derfor bliver resultatet derefter. En økonomisk politik uden retning. Det er dybt bekymrende.«
Venstre: Vi kunne godt have gjort det bedre
I Venstre er finansordfører Jacob Jensen ikke bleg for at give Cepos lidt ret.
Det kunne godt være gået endnu bedre i regeringens første måneder, erkender han. Men han er samtidig tilfreds med, at regeringen trods alt skaber nye, private job. Den udvikling er bedre, end hvis det ikke var tilfældet, siger han.
»Jeg er enig med Cepos i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at øge beskæftigelsen. Og jeg noterer mig også, at Cepos' vurdering af, hvad vi allerede har gjort, trods alt trækker i den rigtige retning«
»Men selvfølgelig kan man gøre mere, og selvfølgelig skal der gøres mere. Og det er også derfor, vi lægger op til, at vi skal kigge på skattetrykket - primært skatten på små arbejdsindkomster - til foråret. Og det er det, vi vil gøre for at komme videre ad den retning, som vi er enige med Cepos i, at vi skal videre ad«
Hvad vil så være tilfredsstillende arbejdsudbudsmæssigt, når I lander skattereformen?
»Det vil jeg ikke lægge mig fast på. Vi er ikke færdige med at vurdere på, hvad der er muligt. Hverken finansielt eller politisk. Jeg er tilfreds, hvis det går i den rigtige retning, og vi kan få lavet en skattereform, der skaber flere job. Og jeg er selvfølgelig mere tilfreds, jo mere den skattereform viser sig at blive.«
Men er det virkelig tilfredsstillende for en borgerlig, liberal V-regering, at reformerne 'bare' trækker i den rigtige retning?
»Det er i hvert fald tilfredsstillende at trække i den rigtige retning sammenlignet med, hvis det gik den modsatte vej. Det er fuldstændigt det samme som dengang, folk skosede os for at indføre et skattestop; var det nok, sagde folk og mente det var uambitiøst. Det er selvfølgelig ikke nok at trække i den rigtige retning, men det er bedre at have det som udgangspunkt og så overraske positivt efterfølgende.«
Første gang, Løkke var statsminister, skabte den daværende regering 80.000 arbejdspladser på to et halvt år. Der er selvfølgelig stadig noget tid endnu at køre på, men tror du, den nuværende regering når helt derop?
»Det er jo voldsomt svært at sammenligne to forskellige perioder. Økonomien og forudsætningen er helt anderledes nu i forhold til dengang, hvor der trods alt stadig var kul på kedlerne. I dag står vi trods alt stadig på kanten af en meget stor krise, ligesom hele indvandrerspørgsmålet fylder meget og trækker udgifter ud.«
Løkke slår Thorning - med jobs, hans regering skabte fra 2009-2011
Cepos har også sammenlignet skønnet for den jobeffekt, Løkke-regeringens reformer siden juni i år har haft, med den jobskabelse, de seneste statsministres reformer har medført.
Ifølge den opgørelse har den nuværende Løkke-regering ikke kun langt til at opfylde sine egne målsætninger om jobskabelse. Den har også langt op til Løkkes første periode som statsminister - dengang han overtog nøglerne til Statsministeriet fra Anders Fogh Rasmussen.
I løbet af de to et halvt år, Løkke dengang var statsminister, øgede han ifølge 2020-skønnene den strukturelle beskæftigelse med 78.300 personer. Det væsentligste bidrag til det regnskab kom fra tilbagetrækningsreformen, der øgede den strukturelle beskæftigelse med 65.000 personer. Reformen var den, der blandt andet forkortede efterlønsperioden fra 5 til 3 år.
Løkkes 78.300 er knap 15.000 flere, end Anders Fogh Rasmussen formåede fra 2001 til 2009, hvor reformer i det tidsrum øgede den strukturelle beskæftigelse med 64.000 personer.
Thorning-regeringen gennemførte ifølge Cepos reformer og finanslove, der øgede beskæftigelsen med godt 28.000 personer. De største bidragydere er skattereformen i 2012, førtidspensionsreformen samme år og SU-reformen året efter.