Carlsberg vil eje den danske hjemmebane. Topledelsen i den danske bryggerikæmpe sadler om og skyder en ny, aggressiv strategi i gang, som skal øge salget af især fadøl markant. Den skal bruges som løftestang for øget salg i detailhandlen i de kommende år.

Det sker i erkendelse af, at Carlsberg er ­faldet lidt hen på det danske marked. Godt nok har bryggeriet mere end 50 pct. af det danske ølmarked. Men det halter efter med den generelle vækst i hoteller, restauranter og cafeer, det der også kaldes horeca, som vokser syv-otte pct. om året.