SACRAMENTO: Historien går verden rundt takket være de californiske landmænds stærke interesseorganisationer. Delstatens regering vil forhindre køerne i at prutte. God historie. Og sand nok. For Californiens klimavenlige regering har fået nok af det uhæmmede udslip af metangas fra græssende malkekvæg.

Delstaten er USAs største landbrugsområde med millioner af køer både inden- og udendørs. Men det er ikke en let opgave at regulere metangassen fra en græssende ko. Lidt lettere, hvis de er indendørs. Men ude på markerne er det stort set umuligt.

Men historien er reel nok at flere grunde. Dels slipper køernes metangas ud i atmosfæren. Det er ikke alene meget ubehageligt, hvis man står i umiddelbar nærhed af et sådant kreatur. Det går selvfølgelig direke ud i luften og bliver en potent bestanddel af de drivhusgasser, der lægger sig som en tyk dyne over atmosfæren og opvarmer jordens temperatur. Og det kan man ikke have i en klimavenlig stat som Californien, hvor man har gjort mere end nogen anden stat i landet for at forhindre jordens temperatur i at stige mere end to grad over de næste årtier.

Koens methangas

»Jeg ved godt, at folk griner ad os. Men metan er en stor drivhusgas, og hvis man i øvrigt har det mål at skære ned på CO2 i virksomheder og husholdninger og gå over til vedvarende energi, så nytter det ikke noget, at vi har millioner af køer, der render rundt på marker og slipper en vind,« siger en talsmand for delstatens regering.

Køernes udslip udgør fem procent af metangasudslippene i Californien. Resten kommer fra naturen, hvor metangas kan være lejret i jorden, og selvfølgelig fra mennesker og andre dyr end køer.
Men den nye opmærksomhed omkring køers udladninger giver man ikke meget for i landbrugsorganisationerne.

Efter langvarige forhandlinger er de mælkeproducerendes råd blevet enige om, at nedbringelsen af metan foreløbig ikke skal være lov, men et mål udformet som et regulativ. Det er ikke så farligt for de enkelte landmænd som en regulær lov, der kan udløse bøder.

12 års nedbrydningstid

Men mejeriproducenterne har accepteret, at man samlet set prøver at få landmændene til i første omgang at samle komøg sammen i overdækkede tanke og så lagre det der, indtil det er gasset af. Det kan tage lidt tid, men hvis metangassen slipper ud i atmosfæren, så vil nedbrydningstiden være 12 år. Det er dog noget kortere end de 100 år, det tager CO2 at blive nedbrudt.

»Metangas har en kortere nedbrydningstid. Til gengæld virker den kraftigere i atmosfæren, mens den er der. Og det er derfor, at vi gerne vil have fjernet så meget som muligt,« siger delstatsregeringens miljøstrateg Ryan McCarthy til Berlingske.

Når man kører rundt i området Galt uden for Californiens hovedstad Sacramento, kan man se de gigantiske mejeri-farme. De fleste af dem har overdækket tankene til komøget. Enkelte af dem har fået et anlæg, der kan omdanne komøg til elektricitet. Det er en dyr løsning for den enkelte landmand og kan koste op til tre millioner dollar. Men deltaten giver tilskud til maskinerne, selv om landmanden må betale en del selv.

Nyt foder

Men selve metangassen, der slipper ud af bagdelen på en ko, kan man ikke gøre noget ved. Og dog. Australien har eksperimenteret med nyt foder, som betyder, at koen ganske enkelt slipper mindre gas ud i luften.

»De får vistnok rødt tang til frokost. Det skulle klare noget af problemet. Men vi aner bare ikke, om sådan noget foder kan stimulere mælkeproduktionen. Det kan være, at ydelsen bliver langt mindre,« siger Kevin Abernathy, som sidder i de mælkeproducerendes råd som direktør og koordinerende chef for forhandlingerne med regeringen.

Og man skal ikke være i tvivl om, hvad han og andre mener om det sidste tiltag. Det er dybt skadeligt for produktionen, for konkurrenceevnen og for landmændenes mulighed for at lave stordrift. For hvis det bliver et krav med det dyre udstyr, der kan omdanne komøg til elektricitet, så vil landemændene forsvinde fra Californien, fordi det givetvis ikke bliver en føderal lov i USA. Slet ikke under den nye præsident Donald Trump, som man bedømmer til at være mindre klimavenlig end sin forgænger, Barack Obama.

Trumps miljømål

Først og fremmest vil Trump lade det være op til hver enkelt delstat, hvilke miljølove, der skal gennemføres, hvilket kan være godt eller skidt afhængig af, om man så ligger i den delstat, der pålægger landmændene alt for store udgifter.

»Jeg har fortalt regeringen, at køer har fire ben af en eneste grund. De kan gå. De kan gå over grænsen til Nevada, hvor man er ligeglad med den slags,« siger Kevin Abernathy.

Og sandt er det også, at Californiens mælkeproducerende bønder er blevet færre med årene. Delstaten bestrider, at det på nogen måde skyldes miljøregulativerne. Det skyldes ganske enkelt den samlede økonomi i det at være landmand, som ikke hænger sammen. Ifølge mælkeproducenterne selv er der efterhånden så mange »bureaukratiske« regler, der fordyrer produktionen i dag.

»I 2014 lukkede godt 50 landbrug ned, og selv om udbyttet til dels er holdt oppe af en mere effektiv produktion, så risikerer vi at miste endnu flere landbrug. Men det er ikke det eneste, vi mister. Vi mister også en lang række andre industrier, fordi det er billigere at producere andre steder. Det kan blive værre under Trump, som ikke er interesseret i at regulere noget på føderalt niveau. Så står Californien alene tilbage med en streng miljølov,« siger Abernathy.

Udslippet i Los Angeles

Der er kommet ekstra fokus på metangas i år efter et stort udslip, da ikke mindre end 97.000 ton slap ud i atmosfæren uden for Los Angeles. Det tog 112 dage at stoppe et hul, der var på en gas-ledning. Udslippet svarede til det, som et middelstort EU-land slipper ud i atmosfæren på et helt år, skriver det videnskabelige tidsskrift Science. Over 5.000 mennesker blev evakueret. Det fik Californien til at frygte, at der kunne komme langt flere udslip, fordi vedligeholdelsen af gasrørledningerne ikke er helt på toppen.

Så udslippet har fået Californiens deltatsregering til at skærpe reglerne. Det rammer landmændene hårdt, fordi der er ekstra fokus på problemet i en delstat, som i den grad er grøn og som satser på grøn energi med meget ambitiøse programmer. Og det skaber kritik.

De sociale medier har været tæppebombet med sarkastiske bemærkninger om pruttende køer. Der har været organiseret Facebook-sider, der protesterer over Californiens nyeste påfund oveni alle de andre love. Og de faglige organisationer har været på overarbejde for både at begrænse skaden ved at forhandle med regeringen og samtidig forsøge at berolige deres medlemmer.

»Californien er langt foran andre steder i USA på det her område, og vi vil fortsætte vores strenge miljølinje. Koster det på bundlinjen? Nej, al erfaring har vist os, at det kan betale sig med en grøn politik. Det skaber nye arbejdspladser. Ikke færre, siger miljøstrategen Ryan McCarthy.