- Men dette er det evige liv at de kiende dig den eneste sande Gud og den du udsendte Iesus Christus.

Denne tekst pryder indersiden af kuplen i Marmorkirken, hvis egentlige navn er Frederiks Kirke, i det indre København.

I øjeblikket gennemgår ydersiden af kuplen en restaurering, og om bygningsmalerne føler sig guddommelige er nok tvivlsomt, selvom de blot har et tov at hage sig fast i under arbejdet.

- Det er ret specielt og meget fysisk krævende. I forhold til at stå på et stillads er det klart langsommere, men det er rigtig spændende, siger Mia Sterregård, bygningsmaler med speciale i restaurering og dekoration.

Hendes arbejdsgiver er malerfirmaet C. Møllmann & Co., som står for at renovere Marmorkirkens kuppel i samarbejde med Erik Møller Arkitekter.

Restaurering af Københavns koryfæer

C. Møllmann & Co. blev grundlagt i 1879 og har været med under mange historiske restaureringsopgaver i københavnsområdet.

- Nu er vi ved at reparere et vandskadet loft hos Danske Bank i Holmens Kanal (bankens hovedsæde, red.). Det var professor Storck (Hermann Baagøe Storck, red.), som dekorerede loftet til Landmandsbanken, og det blev seneste malet i 1898 - også af Møllmann. Det er jo spændende, beretter Christian Ravn, malermester hos C. Møllmann & Co.

Det gamle malerfirma står også for at male det Kgl. Teater, og virksomheden har udført malerarbejde for Carlsberg siden 1879, ligesom man også deltog i restaureringen af Frederik VIIIs Palæ på Amalienborg. Her arbejdede man i fireethalvt år med at marmorere hallen.

Mange af disse opgaver bliver løst af bygningsmalere, som er i stand til at løse væsentligt mere delikate opgaver, end mange forventer.

- Når man siger bygningsmaler i dag, tror man, at det er noget med loft og vægge, men fra 1950’erne og bagud var det almindeligt, at en bygningsmaler også kunne lave en ådring, en staffering eller en forgyldning, forklarer Christian Ravn.

Marmorkirkens tovhængte ansigtsløftere er i dag også bygningsmalere.

Første gang siden 1970'erne

- Vi fik en henvendelse fra Erik Møller Arkitekter med henblik på at restaurere kuplen med forgyldninger og maling af kviste med linoliemaling. Det er senest sket i slutningen af 1970’erne. Vi renser det forgyldte kobber, primer det, maler det og forgylder det med 23 trekvart karat dobbeltbeslået tårnguld, siger Christian Ravn.

I alt forventer C. Møllmann & Co. at skulle bruge 85.000 blade med bladguld til ornamenter og guldstriber på Marmorkirkens kuppel under malerarbejdet, som strækker sig over et halvt år. I den tid skal malerne hitte ud af, hvordan de tilrettelægger deres arbejde, når de hænger i et tov.

- I 1970’erne pakkede man kuplen ind i stillads, men det, har man fundet ud af, er for dyrt. Vi har haft nogle folk på erhvervsklatrekursus. De har fået et certifikat, og sammen med Arbejdstilsynet har vi fundet ud af, hvad man må, fortæller Christian Ravn.

En af de helt store udfordringer for projektet er vejret.

- Når det blæser, kan vinden tage malingen i penslen. Bare det at lægge et stykke bladguld på kan være en udfordring, siger Mia Sterregård om sine erfaringer fra Marmorkirkens top.

Polering med makeup-børster

Regn kan også være altødelæggende, når bladguldet eksempelvis skal lægges på ved hjælp af en guldgrunder. Denne er en lim, som består af linolie og terpentin, og den skal bruge et døgn for at tørre. Derfor har man fået konstrueret telte, som kører på hjul, og som kan rulles ned over taget i sektioner, så regn og dug ikke ødelægger grunderen. Dagen efter kan malerne lægge bladguld på med det tilhørende pergamentpapir, der trækkes af bagefter, og endelig poleres guldet med makeup-børster.

Ved arbejde på gamle bygninger finder arkitekt- eller malerfirma ud af, hvem der er arkitekten bag, og man foretager farveanalyser hos Teknologisk Institut, for at sikre at man efter renoveringen opnår et resultat, som er så tæt på det oprindelige udseende som muligt.

I Marmorkirkens tilfælde har man valgt at bruge en teknik, som blev brugt på et andet af Københavns vartegn, kort efter kirkens indvielse.

Opskrift i glas og ramme

- Vi har en original tilbudsliste fra 1897 underskrevet af Martin Nyrop (arkitekten bag Københavns Rådhus, red.). Rådhuset i København var nybygget, og man skulle i gang med forgyldearbejdet. På tilbudslisten, som vi har til at hænge i en ramme, står hele opskriften på, hvordan man i 1897 forgyldte - og det er præcis sådan, vi gør her, fortæller Christian Ravn, som dog tilføjer, at man i dag bruger en anden primer, fordi 1897-udgaven var det såkaldte sølverglød, som indeholdt bly.

Marmorkirken stod færdig i august 1894 efter at have været under opførelse så længe som siden 1749. Kirken blev væsentlig mindre end oprindeligt planlagt, men har dog alligevel Skandinaviens største kirkekuppel takket være et spænd på 31 meter.

Du kan i den sidste udgivelse af ErhvervsBladet, som kommer på gaden i morgen 29. september 2011, læse om en række gamle håndværk, og hvordan de forsøger at leve videre i moderne tid.