Enorme trafikprojekter og forårets vækstpakke med blandt andet genindført håndværkerfradrag og øgede offentlige investeringer er kun en stakket frist for byggesektoren, der bør gå i gang med et hamskifte henimod mere eksport, større virksomheder og ansatte med bedre uddannelse.

Sådan lyder de overordnede anbefalinger i et analysearbejde, som Dansk Byggeri indledte i efteråret og præsenterer de første dele af på morgendagens årsdag i København.

To analysevirksomheder, Damvad og New Insight, har kortlagt, hvad der karakteriserer de mest fremgangsrige byggefirmaer, samt hvilke trusler og udfordringer branchen står over for – og hvordan de kan imødegås.

Flere skal eksportere

»Branchen har masser af medvind på den politiske front, men ikke i markedet,« vurderer Peter Plougmann, indehaver af New Insight.

Øget eksport er en af vejene frem, for selv blandt den bedst indtjenende fjerdedel af byggefirmaerne henter kun ni procent ordrer i udlandet.

»Flere virksomheder skal eksportere, typisk til nærmarkeder som Norge og Tyskland. I løbet af nogle år når vi nok 25 procent. Det bliver aldrig hverken 50 eller 100 procent, fordi der stadig vil være mange små virksomheder med opgaver i lokalområdet,« siger Lars Storr-Hansen, administrerende direktør for Dansk Byggeri.

Den øgede eksportindsats er nødvendig, dels fordi udsigterne til ordrer fra eksempelvis industri, landbrug og detailhandel er sløje, og dels fordi branchen allerede mærker hård udenlandsk konkurrence herhjemme – fra såvel østeuropæiske håndværkere og underleverandører som store byggekoncerner, der jævnligt vinder store anlægskontrakter.

I et interview med Berlingske Business for seks uger siden slog Storr-Hansen også på, at »hvad indad tabes, skal udad vindes«, også kaldet en omvendt Dalgas. Efter krigen i 1864, da Danmark havde mistet Slesvig-Holsten med store landbrugsarealer, opdyrkede Enrico Dalgas heden under fyndordet »hvad udad tabes, skal indad vindes«.

De ofte små byggevirksomheder kan forbedre mulighederne for at få udenlandske omsætningskroner ved at specialisere sig eller ved at vokse, så der er kræfter til flere tiltag.

Større firmaer vil også være bedre rustede til nogle af de udfordringer, som hjemmemarkedet byder på. Eksempelvis har kommunereformen betydet, at færre opgaver sendes til lokale håndværkere og mindre byggefirmaer, men i stedet lægges ud i licitationer, ofte større af slagsen. Samtidig er der indført krav om, at papirer, tegninger og byggeplaner skal ligge digitalt ved offentlige byggeopgaver over en vis størrelse.

Noget lignende sker, når de store koncerner henter underentreprenører ind.

De øgede krav udefra gøder også jorden for, at byggevirksomheder skruer yderligere op for udviklingen med, at der bliver relativt færre ufaglærte og til gengæld flere faglærte samt flere bygningskonstruktører, ingeniører og andre med videregående uddannelse.

»Finanskrisen er gået ud over de ufaglærte og de unge i branchen,« noterer afdelingschef Kasper Lindgaard fra Damvad.

Lars Storr-Hansen hæfter sig ved, at de bedste virksomheder har en del flere ansatte med god uddannelsesballast.

»Det betyder noget for produktiviteten. Den type medarbejder kan sætte tingene i system og sørge for effektiv ledelse,« lyder hans ræsonnement.

Byggeriet har længe døjet med, at produktiviteten steg langsommere end i andre erhvervsgrene. Derfor kan specialisering, standardisering af byggeprocesser og øget brug af færdige komponenter være redskaber, der kommer hyppigere i brug.

Trængt branche

I øjeblikket ligger beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren i niveauet 140.000 eller cirka 20.000 lavere end det historiske gennemsnit på 162.000. I 2007 toppede aktiviteten med 192.000 i job.

Det seneste halvandet års prognoser fra Dansk Byggeri har varslet nye bundrekorder for byggejob, men vækstpakken med blandt andet flere penge til de almene boliger og et genoplivet håndværkerfradrag giver formentlig medvind resten af året og i 2014.

Derefter lurer både ifølge New Insight og Dansk Byggeri store farer om hjørnet. Nogle af bekymringerne går på, at investeringerne i det offentlige og den politisk styrede almene boligsektor i øjeblikket er unaturligt høje, og at økonomien i både Danmark og det øvrige EU ser ud til at køre i slæbegear nogle år endnu.

»Det offentlige og de almene boliger står for lidt over halvdelen af aktiviteten, og det er ikke holdbart i længden,« siger Lars Storr-Hansen.

Propfyldte pengetanke

Desuden har flere erhvervsgrene næppe brug for mange byggefolk de kommende år. Industrien har mange tomme bygninger efter finanskrisen og sideløbende udflytning af produktion til Asien og Østeuropa, og som omtalt af Berlingske Business fredag er detailhandlen hårdt presset.

Blandt lyspunkterne er, at især hovedstaden, men også Aarhus og flere østjyske byer, oplever stor tilflytning, hvilket kræver byggeri af både boliger og institutioner, veje og lignende.

Byggesektoren kan også glæde sig over, at adskillige pensionspengetanke er ved at sprænges af penge, og flere af dem har, også her i spalterne, bekendtgjort, at de er sultne efter danske mursten.