OPTURE:

Med fast hånd

Vi har fra tid til anden haft fat i ørerne på Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersen – og ikke mindst peget på nogle af de udfordringer han og det store lyseblå imperium stod overfor.

En del af udfordringerne er stadig meget virkelige – og er mere end bare småsten i skoene. Det gælder udfordringer i olieforretningen, hvor lave oliepriser og vanskeligheder med at finde nye givtige oliefelter er alvorligt. Det gælder også manglen på et myndigheds-ja til Maersk Lines samarbejde med konkurrenter.

Det overskygger imidlertid ikke indtrykket af en særdeles stærk APM-koncern, der dels har styr på forretningen og dels har den økonomiske råstyrke, der nu for alvor kan blive tydeliggjort i forhold til konkurrenterne. Det var til at mærke, da Nils Smedegaard fremlagde kvartalstal forleden. Hans signaler var de tydeligste, jeg har hørt i hans tid som Mærsk-direktør. Beskeden var den simple, at Mærsk har styr på forretningen, styr på udviklingen og har økonomiske muskler, som konkurrenterne ikke matcher. Det giver muligheder, og dem er Smedegaard og Co. klar til at gribe på den ene eller anden måde.


Jyske Banks superkrejler

Jeg så et billede af en smilende mand her til morgen. Smilet var så stort, at det nærmest blændede. Mon ikke ganske mange opvakte Gossip-læsere har gættet, at smilet tilhørte Jyske Bank-direktør Anders Dam – en af ugens virkelige vindere. For hvor ofte sker det, at man køber en virksomhed og så ganske få uger senere kan konstatere, at det man har købt, i virkeligheden er meget mere værd, end det man betalte? Det er virkeligheden for »hosekræmmeren« alias Jyske Banks superkrejler, alias Jyske Bank-direktør Anders Dam. For det har jo vist sig, at han købte BRF Kredit til en pris, som var milliarder under selskabets reelle værdi. Det førte forleden til en opjustering af forventningerne til årets resultat og det tilskrives BRF-købet. Det er godt gået af Anders Dam og Jyske Bank, og her på Gossip hylder vi altid en dygtig købmand (så meget jyder er begge Gossip-redaktører trods mange år i Københavner-exil). Men som Gossip’s seniorredaktør Hansen konstaterer andet sted på siden, så er der altid en taber, når man har en vinder. Og mens Anders Dam kan sole sig, så er redaktør Hansen gået på jagt efter taberen i denne spegede sag.


Mønsterbryder

I vor egen selvforståelse er vi danskere selvsagt nogle forrygende globalister, et folk der rejser verden rundt og i stadig stigende grad finder job på den anden side af landegrænsen. Virkeligheden er imidlertid en ganske anden. En ny undersøgelse har netop vist, at unge danske studerende stadig kun flytter udenlands, når de får armen vredet rundt på ryggen, og når det gælder danske erhvervsfolk, er det sjældent, at de brænder rigtigt igennem i det store udland. Derfor er der grund til lige at notere, at den tidligere direktør for Københavns Fondsbørs, Hans-Ole Jochumsen, nu for alvor forlader den hjemlige andedam og rykker til New York, hvor han bliver president – vicedirektør – i Nasdaq, der ejer de nordiske fondsbørser. Hans-Ole Jochumsen var i forvejen rykket til Stockholm som øverste chef for de nordiske børser, så allerede da, havde han vist sig som en slags mønsterbryder. Men med udnævnelsen er han nu for alvor blevet vejet og fundet tung nok i den store maskine, som Nasdaq udgør. Danskere med den slags job er sjældne, og gossipredaktionen kipper med flaget og håber, at Jochumsen vil gøre DK ære i det store udland.

NEDTURE:

Ups, her faldt kæden af

Selvfølgelig skal der også for profilerede politikere være et vist rum for fejltagelser, men topleder i det offentlige, den socialdemokratiske borgmester Anker Boye, Odense, synes at have overskredet alle grænser for ups’ere og svipsere. Den ellers erfarne politiker synes helt at have mistet jordforbindelsen i forbindelse med en uges ferierejse i Tyrkiet. En uge, hvor telefonregningen løb op i svimlende 245.000 kr., et beløb som lægger beslag på op til flere odenseaneres årlige skattebetaling. Foreløbig synes Anker Boye at være tavs. Det er da også svært at forklare sådan en sag, hvor han i øvrigt er blevet advaret flere gange af telefonselskabet om at debiteringstælleren løb voldsomt i vejret. Ud over at være politiker er Anker Boye også leder for en stor arbejdsplads med adskillige tusinde ansatte. Et ledelsesmæssigt fejljudgement af dimensioner. Anker Boye og hans PR-folk planlægger nok en form for damage control. Noget må han jo sige, men forhåbentlig slipper vi for den ligegyldige frase at forsøge at undskylde sig ud af det morads. Man må tro, at han i Tyrkiet har taget en konkret beslutning, og at den kvarte million var nødvendig til varetagelse af borgmesterhvervet.

Herreløst i BRFfonden

Begrebet »herreløse milliarder« har fået konkret betydning i forbindelse med, at Jyske Bank har slugt realkreditselskabet BRFkredit og indtægtsført en »badwill.« Sjældent set. BRFkredits ultimative ejer er en lidt søvnig fond, BRFfonden, der via ejerskabet af BRFholding står som den ultimative ejer af realkreditselskabet. Øverst i dette hierarki sidder den ellers succesombruste Lars Henrik Munch, mangeårig topchef i JP/Politiken-koncernen. Succesraten i BRF-regi er mere beskeden. Det skal med, at Lars Munch overtog formandsposten i BRFfonden i foråret 2014, men han sidder ganske centralt placeret, dels som mangeårigt medlem af bestyrelserne for fonden, holding og driftsselskabet BRFkredit. Så ja, Lars Munch har været på sælgerside i denne sag, som parterne selv kalder en fusion. Før Lars Munch sad Bella Centers direktør Arne Bang Mikkelsen på formandsposten i fonden. BRFfonden er en meget inaktiv størrelse, som alene har et aktiv, nemlig BRFholding, og som giver små bestyrelseshonorarer. Bundlinjen er, at ejerpresset for at få solgt BRFholding bedst muligt har været svær at få øje på. Det er bagsiden af medaljen med »herreløse milliarder.«

Ansvaret i Århus

Kritikken hagler ned over Århus’ stolthed, nemlig fodboldklubben AGF. Forrest i skudlinjen står spillere og trænere og de fodboldkoryfæer, der har siddet med forskellige lederjobs i virksomheden. Men øverst oppe sidder der en erfaren erhvervsmand, som er gået fri. Nemlig formanden for Aarhus Elite, som AGF er en del af. Han hedder Lars Fournais – en ellers erfaren erhvervsmand, men som helt synes at have tabt tråden i grimassen i Århus. En ting er selvfølgelig, at de åbenbart er frygteligt dårlige til at spille fodbold i Århus, men set ude fra synes virksomheden også at være ramt af dårlig eller forkert ledelse. Manglende styring, manglende ideer, kort sagt, handlingslammelse. Det fører tilbage til Lars Fournais, formanden som er fejlet med sin overordnede styring, og derfor må tage sin del af ansvaret. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at juniorgossipperen er frustreret storfan af »de hvi’e fra Fredensvang«. Som bekendt ruster fodboldkærlighed aldrig, og med de glasklare analyser, som juniorgossipperen lægger for dagen mandag efter mandag, burde der være efterspørgsel efter juniorgossipperens kompetencer.