At tildække sig med en burka eller niqab er en overfortolkning og en ekstrem retning inden for islam, som ikke skal accepteres eller respekteres i et frit vestligt samfund som Danmark.

Problemet med at tildække sit ansigt handler om tryghed. Når man iklæder sig burka eller niqab, melder man sig ud af samfundet, da der er en masse jobs, man ikke kan varetage. Og hvis de burkaklædte kvinder skal i banken eller f.eks. gennem lufthavnens paskontrol, kræver det særlige foranstaltninger.