Burhan G kæler for pigerne og den fine soul-pop
Stopper Burhan nogensinde med at lave sange om kvinder? Forhåbentlig ikke, for popsangerens »Pas på pigerne« er en perlerække af raffinerede r’n’b- og soul oder.
Stopper Burhan nogensinde med at lave sange om kvinder? Forhåbentlig ikke, for popsangerens »Pas på pigerne« er en perlerække af raffinerede r’n’b- og soul oder.
Jeg har et blødt punkt for Burhan G. Den danske pop- og r’n’b sanger bliver ufortrødent ved at skrive sange om at være forelsket, blive dumpet og gjort til hanrej. Og han gør det oftest uden de selvsmagende attituder og machoagtige spil for galleriet, man finder hos mange af kollegaerne i hjem- og udland.
Jeg trillede med på fløjte-temaet fra hans første, selvbetitlede single og stemte på videoen til DR1s »Boogie«-listen. Det var i 2004, og både Burhan Genç Koç og dansk r’n’b havde det brede gennembrud til gode. I 10erne ændrede det sig. Hans samarbejder med blandt andre Medina, Nik & Jay og L.O.C. blev råspillet og gav ham et større publikum.