Danske storbyer vælter sig i burgerkæder. En efter en ligger de på rad og række i især de københavnske gader, og de er blevet flere inden for de seneste par år. Samtidig udvider nogle af de eksisterende kæder på markedet og slår dørene op for deres burgerkoncepter i andre byer. I alt er mindst 16 nye restauranter fra eksisterende burgerkæder åbnet siden 2011, når de internationale fastfood-giganter som McDonald’s og Burger King ikke indregnes.

Siden 2012 har mindst fem nye burger-barer etableret sig i Danmark. En af dem er Hot Buns, der åbnede i Aarhus sidste år. På bare et år har virksomheden åbnet to restauranter yderligere i henholdsvis København og Skagen.

»Da vi åbnede i Aarhus, var det for at følge den kæmpe burgerbølge, der har været i København. Vi fornemmede fra byen, at der var efterspørgsel efter kvalitetsburgere,« siger medejer Mathias Kær.

Han oplever, at kunderne generelt er villige til at betale lidt mere for kvalitetens skyld.

»Tidligere var det rigtig meget cafeburgere, folk spiste, men efter at de er blevet mere kvalitetsbeviste, er der blevet plads til os, som fokuserer rigtig meget på kvaliteten af burgeren,« siger han.

Virksomheden kigger på andre byer i Danmark til nye restauranter bl.a. Aalborg, fordi man tror på, at der er kunder til det.

Ifølge Hot Buns er burgerkæden Cock’s & Cows deres primære konkurrent. Cock’s & Cows blev etableret i 2009, hvor bølgen af nye burgerkæder for alvor begyndte.

»På et tidspunkt kunne man godt blive lidt skræmt over, at der åbnede så mange burgerbarer rundt omkring, men når man så lige havde sunket det og tænkt over, hvad der foregår, og hvad det er for nogle mekanismer, der er i gang, så røg frygten væk,« siger partner i Cock’s & Cows Daniel Knuttel.

Han tilføjer, at kæden stoler så meget på sit produkt, at de føler, der vil være en plads til dem, ligegyldigt hvor mange burgerkæder der dukker op. Men fremover tror han, der vil komme så mange kæder til, at der vil ske en udskilning, ligesom det er sket på sushimarkedet.

»Dem, der leverer hver gang, vil få lov at blive. For at sikre os at vi er en af dem, der bliver hængende, arbejder vi rigtig meget med personaletræning. Det er virkelig noget, man især i København kan differentiere sig på,« siger han.

De nye burgerkæder er både kæder, der tilbyder burgere i et højere prisleje, end man tidligere har set, samtidig med at det lavere prismarked også vokser. Det vurderer lektor på Copenhagen Business School, Mogens Bjerre, der har ekspertise inden for detailhandel og servicebranchen.

»Man ser både i top og bund, at der kommer flere burgerkæder, og det er både et udtryk for, at der er flere af os, der spiser på farten, men også at der er nogen af os, der gerne vil have noget mere og noget bedre,« siger han og tilføjer, at det derfor er kæderne i mellemkategorien, der kommer i klemme.

»Vi har set i detailhandelsbranchen i rigtigt mange år, at de virksomheder, der prøver at være alt for alle, knækker halsen. De, der satser benhårdt på pris, bekvemmelighed og en okay kvalitet, klarer sig nogenlunde, mens de, der ligger i toppen på kvalitet og pris, også har et stort publikum,« siger Mogens Bjerre.

Netop kvaliteten og et stærkt koncept er det, danske burgerrestauranter satser på for tiden. Det vurderer Katia Østergaard, der er administrerende direktør i restaurationsbranchens organisation Horesta.

»Der bliver fokuseret meget skarpt på, hvad det er for en forretning, man gerne vil have, så man har målrettet konceptet over for forbrugeren. Det handler om at få skabt en genkendelighed,« siger hun og tilføjer, at de kæder, der klarer sig allerbedst, også er dem, der prøver at videreudvikle deres koncepter.

»McDonald’s er et fantastisk eksempel på en kæde, der har formået at lave konceptudvikling med caféindretning samtidig med, at forbrugeren stadig ved, hvad en cheeseburger er,« siger hun.

Katia Østergaard ser positivt på de mange nye kæder, der blomstrer op, for de stjæler ikke kunderne fra nuværende restauranter.

»Jeg er ikke i tvivl om, at markedsandelene bliver taget fra detailhandlen. Det, at det skal være hurtigt og nemt, er tiltalende for rigtigt mange. Den ene måde at få hurtig mad på er at købe en burger, og den anden måde vil være at købe en færdigret fra detail. Der er altså bare en større oplevelse forbundet med at gå ud og få det nemme måltid på en restaurant,« siger hun.

Oplevelsesværdien er en vigtig faktor, mener også Søren Askegaard fra Syddansk Universitet, der forsker i forbrug af mad.

»Der er en generel tendens i samfundet til, at det i visse situationer er praktisk at kunne få nem mad, der ikke kræver, at man sætter sig ved bordet og bruger lang tid på det. Selv om man ikke har så meget tid, kan man trods alt stadig sætte sig og få et ordentligt mættende måltid på de nye burgerbarer,« forklarer han.

Ifølge Søren Askegaard har burgerkæderne den fordel i forhold til forbrugerne, at de er fleksible med at kunne lave burgere på mange forskellige måder, der lever op til mange forskellige menneskers krav.

»Der er mange, der godt kan lide burgere, men det er ikke nødvendigvis alle forbrugere, der er glade for den burgerkultur, der repræsenteres af de globale kæder som McDonald’s og andre fastfoodkæder. Her er det, at de nye burgerkæder giver nye muligheder for eksempelvis sunde eller vegetariske varianter. Det er et format, der kan tilpasses mange forskellige spisevaner og madkulturer,« siger han.