Bruno Mars kan slippe afsted med at være rimelig corny. Det skorter ikke på karamelliserede scorelinjer og satinblød 1990er-forelsket R’n’B på Mars’ tredje album, »24K Magic«, men det holder.
Det skyldes, at den 31-årige amerikaner lyder og ser ud, som om han nyder sin rolle som hoftevrikkende, hitskabende entertainer med dametække og millioner på kontoen. Selv blandt poppens elite er den glæde, som Mars udstråler, ingen selvfølge. Kollegaen og popstjernen Justin Bieber har på det seneste haft svært ved at finde begejstringen selv på scener foran tusinder af skrigende piger.
Del:
