Som det er fremgået i de senere dage, har det danske arbejdsmarked brug for at byde velkommen til velkvalificeret arbejdskraft til at supplere de stadigt færre danskere i den erhvervsaktive alder. Det er hovedparten af virksomhederne og et flertal i Folketinget enige om. Økonomerne er heller ikke i tvivl. Danmark har brug for dem, der kan og vil bidrage til produktionen i virksomhederne og i de offentlige og private serviceerhverv, der holder gang i alt fra rengøringsvirksomheder til plejehjem.
Diskussionen, som nu igen er opstået, gælder spørgsmålet om, hvordan man rent praktisk sikrer, at vi kun åbner døren for folk, som kan og vil. Venstre foreslog for nylig, at der skulle gøres forskel på folk efter deres oprindelsesland. Personer fra højtudviklede lande skal have nemmere ved at komme til Danmark end personer fra andre lande.
Læs også: Thorning kræver udenlandsk arbejdskraft på dagsordenen
Senest har Det Konservative Folkeparti bebudet en udlændingepolitik, som ikke sorterer folk efter nationalitet, men som alene ser på folks kvalifikationer, når der tages stilling til, om de skal inviteres til Danmark. Den nyvalgte formand, Søren Pape Poulsen, ledsagede forslaget med en bemærkning om, at han er »fløjtende ligeglad med«, hvor folk kommer fra, når blot de er dygtige, så virksomhederne får den ønskede arbejdskraft.
Man kan roligt fastslå, at det konservative forslag er væsentligt mere liberalt og enkelt at administrere end forslaget fra Danmarks liberale parti, Venstre. De Konservative lægger sig klart op ad Liberal Alliances politik.
Læs også: Dybvad: Brug for mere udenlandsk arbejdskraft
Til forsvar for Venstres mindre liberale linje taler dog, at partiet tydeligvis har gjort sig anstrengelser for at inddrage ikke blot udlændinges jobkvalifikationer, men også inddrager deres forventelige evne til at integrere sig i dansk kultur og deres forståelse for værdier som demokrati, ligestilling, ytringsfrihed og alt det andet, som udgør et trygt Danmarks fundament. De ekstra kriterier, som Venstre ønsker at inddrage, ligner på sæt og vis Dansk Folkepartis bud på en udlændingepolitik, som i høj grad lægger vægt på ønsket om at bevare dansk kultur og sammenhængskraft.
At der blandt de blå partier er forskellige bud på de kriterier, der skal anvendes i udlændingepolitikken, bør imidlertid ikke skygge for det, som partierne er enige om: Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft, og der er brug for nogle kriterier til at sortere blandt dem, der ønsker at arbejde i Danmark. De skal nok blive enige den dag, hvor flertallet i Folketinget skifter farve.
Læs også: Næste politiske kampplads: Indvandring af arbejdskraft
Endelig kommer man ikke uden om at tale flygtninge. Nu, hvor Italien tilsyneladende har droppet Dublin-forordningen og lader flygtninge rejse frit, har strømmen til Danmark nået et uhåndterligt niveau. Det stiller krav om, at asylansøgere vitterligt skal hjem, så snart forholdene i hjemlandet er bedre, og det stiller krav om, at hjemsendelser også gennemføres. Det nytter ikke at stille krav til tilrejsende arbejdskraft, hvis langt flere uden jobudsigter ender med permanent ophold, fordi Danmark ikke formår at hjemsende flygtninge.