Den bidende kulde, der har lagt sig over landet i de seneste dage, nåede i nat nye rekorder.
- Vi kom igen ned på det koldeste, vi har målt den her vinter. Lidt udenfor Odense på en flyveplads blev der målt 22,5 graders frost. Så det er den koldeste februar-temperatur, vi har haft i 26 år, siger Michael Skelbæk, der er vagthavende meteorolog ved DMI til Ritzau, ifølge bt.dk.
De tidlige morgentimer bød desuden på snefald flere steder i landet. Nordsjælland og København vågnede således op til et fint lag sne søndag morgen. DMI forventer, at snebygerne vil brede sig til Vestsjælland og det østlige Fyn i løbet af søndagen.
Den bidende frost varer dog ikke ved, oplyser DMI. I løbet af et par dage stiger temperaturerne til hele ti minusgrader om natten og fem minusgrader om dagen.
Billedgalleri: Den sibiriske kulde lægger Europa i dybfryseren