Brøndby var forårspremierens bedste hold
I en sløj premiere på Superliga-foråret 2014 stod fejl og dårlige beslutninger i kø. Blev vi meget klogere, spørger Berlingskes sportsredaktør Flemming Fjeldgaard.
I en sløj premiere på Superliga-foråret 2014 stod fejl og dårlige beslutninger i kø. Blev vi meget klogere, spørger Berlingskes sportsredaktør Flemming Fjeldgaard.
Nå, men skal vi ikke bare være ærlige og sige, at Superliga-foråret måske nok tilbød en underholdende begyndelse, men at første runde efter vinterpausen blev en af de ringest spillede weekender i hele sæsonen?
Jeg mener, det hører til sjældenhederne, at man bliver konfronteret med så mange afgørende fejl i Danmarks bedste fodboldrække.
Eller er det bare mig, der igen skal lige skal synkroniseres, efter man har vænnet sig til Premier League-farten hen over vinteren?
FC Københavns nordmand Daniel Braaten ville selv i de danske serierækker have fået et smæk med det våde håndklæde, hvis han sekunder før slutfløjt havde driblet på tværs 10 meter foran eget felt.
Det kostede FCK to point i Aarhus.
De forsvarende mestre havde ganske vist dét, man kan kalde et overtag gennem hele kampen, men noget overfald var det jo ikke, og selv landets dyreste trup lavede i premieren masser af fejl, man ikke bare kan tørre af på banen, men som vel banalt handler om, at heller ikke FCK endnu har fundet den mentale kampform.
Det er ikke engang tre uger siden, Pione Sisto fyldte 19 år, men han er stadig gammel nok til at høre, at han kostede et værdifuldt point for topholdet FC Midtjylland, et andet tophold som altså tabte affaldsposen lige før slutfløjt.
Pione Sisto tabte bolden foran eget felt i et forsøg på at kombinere med Jakob Poulsen - og iscenesatte dermed OBs 2-1-mål, lige inden dommeren havde set nok.
Pione Sisto blev straks efter slutfløjt verbalt overfaldet af FCMs træner Glen Riddersholm, og det skabte en masse debat på de sociale medier, for var det rimeligt, at en cheftræner gav så ung en mand en tur med hårtørreren for åbne kameraer og på adrenalinsuset inden omklædningsrummets ro og overblik?
Ja, det synes jeg.
Jeg er ikke den eneste, der savner spontanitet i professionel fodbolds lille, kontrollerede indelukke, og så kan jeg ikke samtidig skose Riddersholm for at tage en afrøfling for åben kamera.
AaB, det tredje tophold med rimeligt anstændige gulddrømme, har sagt farvel til landsholdsemnet Lasse Nielsen, og så er det klart sværere at forsvare målet.
Men hvem i alverden, kære cheftræner Kent Nielsen, fik den idé at lade AaB’eren Jakob Ahlmann dække mand-mand mod Kenneth Zohore ved dødbolde?
Ahlmann er 179 centimeter og vejer 70 kilo. Zohore er 189 centimeter og vejer 95 kilo.
Jeg bilder mig ind, at jeg kunne blive ved. Ove Pedersen kunne vist alene skrive en hel bog om dårlige beslutninger i FC Vestsjællands 0-4-nederlag til Sønderjyske.
Ringe beslutninger på banen og skæve beslutninger på bænken.
Og så havde vi to unge trænere på sidelinjen til kampen mellem Viborg og Randers. Auri Skarbalius har overtaget for Ove Christensen, som har opgivet at træne på grund af en alvorlig knogleskade i det ene knæ. Og Thomas Thomasberg vikarierede for Colin Todd, som har gennemgået en bypass-operation.
To unge trænere med mod på fodboldtilværelsen. I en af de grimmest spillede kampe, jeg har set de sidste par år.
Nærkamp. Lang bold. Indkast. Nærkamp. Lang bold. Indkast. Vi må altså kunne forvente mere end dette i landets bedste række.
Forårspremierens med afstand bedste hold var Brøndby. Med afstand endda. Og det er da lige før, det er tankevækkende.
Men holdet skal stadig i en form for smittende Quincy Antipas-forbandelse bruge 45 afslutninger for hver scoring, og så stjal AaB et point på udebanen.
Som Brøndby spillede sad man med fornemmelsen af, at Brøndbys to tabte point er noget, spillerne vil hade til sommer, når medaljerne er fordelt.
Flemming Fjeldgaard er sportsredaktør på Berlingske. Du kan også følge ham på twitter.com/ffjeldgaard