Så blev vi atter både klogere og endnu mere forvirrede i »Broen III«, der fortsætter sit formørkede opklaringsarbejde – om man så må sige. Endnu et bestialsk mord blev begået: Manden til den utro typehusdirektør, ydmyget af sin kone, blev fundet død i en gymnastiksal: hængt op som om han var katten, der var blevet slået af tønden – og med øjnene skåret ud. Det hele handler tilsyneladende om mennesker, der på en eller anden måde bliver straffet med inspiration fra Nicolas Bros stenrige og temmelig underlige spekulant og kunstsamlers malerisamling. Men er han den skyldige? Eller er det andre, der forsøger at hævne sig på ham? Hvad er det for en kode, morderen i mørket signerer sine ofre med og øjensynligt har taget sit dæknavn fra? Og hvordan hænger det hele sammen med det familietema, der er løbet gennem serien?

Det, som begyndte med noget, der måske var en hate crime mod en homoseksuel familie, er blevet båret videre i Saga Noréns betændte relation til den nedrige mor, der nu tog livet af sig. Og som nu mest er koncentreret i den historie om den unge rugemor, der er blevet indlogeret og skaber spændinger i overklasseparrets luksusvilla med havudsigt.

Lykketræf

Hvis serien skal nærme sig en tilfredsstillende afslutning, er den nødt til at være forankret i en eller anden form for moralsk kritik af det skandinaviske velfærdssamfunds akilleshæle, som kan give den en fylde ud over dens hektiske kriminalplots drive – diskussionen om ytringsfrihedens eventuelle konsekvenser har den desværre tabt lidt af syne, nu hvor Sonja Richters uforsonlige blogger med kernefamilieværdierne tilsyneladende har forladt handlingen. Så lad os satse på, at den endelige opløsning, vi nærmer os langsomt trods det stormende tempo, bliver tilfredsstillende for de seere, der er fanget ind.

Hvorfor føles tredje sæson indtil videre så vellykket? Dels forvalter den alle sine krimiklicheer så underholdende, at selv uhyrlige usandsynligheder – i dette afsnit fandt man en vigtig ledetråd helt tilfældigt under et rutinebesøg i anden anledning: Et katalog med legetøj, der er blevet fundet på gerningsstederne, og hvis bestillingskupon var revet af, samlede Thure Lindhardts Henrik ved noget af et lykketræf op.

Dels er det lykkedes for serien at rejse sig på baggrund af det, der let kunne blive en spændetrøje. Er det i virkeligheden dens store held, at den ellers så fremragende Kim Bodnia takkede nej til en tredje ombæring? Serien har fået nyt liv af Thure Lindhardts sympatiske, sorgramte politimand, der fungerer som en blød, dansk mand med et åbent og imødekommende blik på tilværelsen – en glimrende kontrast til den sammenbidt menneskeafvisende Saga Norén, som Sofia Helin fik os til igen at føle noget for, sådan som hun erkendte sin ensomhed og isolation dér ved sin bevidstløse overordnedes sygdomsleje. Mon ikke vi allerede skal begynde at glæde os til sæson fire, selv om vi stadig er midt i tredje ombæring? Hele sagen om Henriks smukke kone, der forsvandt med døtrene, og som nu viser sig for ham som smukt realiserede spøgelsessyner i parcelhuset, ligger og venter på fortsættelsen.

Hvad: »Broen III«, afsnit 6.

Hvor: DR1, søndag kl. 20.