LONDON: Det britiske luftvåben lod straks handling følge ord. En beslutning i Underhuset om at deltage i angreb på Islamisk Stat (IS) i Syrien fik fire Tornado-jagerfly på vingerne fra den britiske Akrotiri-base i Cypern, hvorfra de angreb oliefelter under Islamisk Stats kontrol i det østlige Syrien.

Hidtil har britisk militær kun deltaget i de allieredes angreb mod IS i Irak. Det blev set som en nødvendig konsekvens af britisk deltagelse i Irak-krigen efter invasionen i 2003. Mange briter ser derimod angreb på IS i Syrien som involvering i en ny konflikt.

Beslutningen blev taget i Underhuset onsdag aften efter mere end ti timers stærkt følelsesladet debat. 397 stemte for og 223 imod, og det bliver i britiske medier betegnet som et stærkt mandat og en stor sejr for premierminister David Cameron.

»Jeg mener, at det er godt for landet. Der var et overbevisende grundlag for at handle, og jeg er glad for den store støtte, der faktisk kom fra seks forskellige partier, sagde David Cameron til BBC og understregede, at den britiske militæraktion vil »tage tid« og blive »vanskelig«.

I 2013 tabte Cameron en afstemning om at slutte sig til USAs bebudede, men aldrig gennemførte angreb på det syriske regime efter et giftgasangreb.

Bekæmper terrortruslen i Storbritannien

Den britiske regering siger nu, at man ud over angrebene på IS vil have stærkt fokus på en politisk løsning i Syrien. David Cameron har i den forbindelse haft et møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og har signaleret, at briterne er villige til at indgå et kompromis med hensyn til en tidsramme for den syriske præsident, Bashar al-Assads, afgang.

I forbindelse med onsdagens afstemning sagde udenrigsminister Philip Hammond, at en aktion mod IS måske kan bane vejen for en form politisk forsoning mellem moderate oprørere og de syriske regeringsstyrker.

Det er ikke blevet oplyst, hvordan den britiske regering vil forholde sig til deltagelse af terrororganisationen Hizbollah, irakiske shiamilitser og iranske soldater, der alle spiller en afgørende rolle i det syriske regimes kamphandlinger.

Den britiske regering har de seneste dage slået kraftigt på, at angrebet på IS er en kamp mod terrorister og et spørgsmål om at bekæmpe en »terrortrussel rettet mod briter« og risikoen for »terror i britiske gader«.

Den britiske regering har understreget, at krigsdeltagelsen gælder flyangreb, men at der ikke vil blive indsat britiske soldater i en landoffensiv. Derimod sagde premierminister David Cameron i det britiske parlament, at der er anslået »70.000 oprørere«, som briterne kan arbejde sammen med.

For Labour kan afstemningen blive traumatisk. Den nye Labour-leder, Jeremy Corbyn, har i årevis været et politisk ikon for britiske pacifister.

Op til afstemningen argumenterede han kraftigt for et nej til at bombe i Syrien, men under truslen om et ødelæggende oprør i partiet blev han presset til at stille partimedlemmerne frit i afstemningen.

66 Labour-politikere valgte at stemme sammen med den konservative regering. Heriblandt var Labours officielle bud på en fremtidig udenrigsminister, Hilary Benn. Efter afstemningen har flere Labour-politikere klaget over voldsomme angreb og trusler fra aktivister med forbindelse til Jeremy Corbyn, og i nogle valgkredse har utilfredse partimedlemmer skubbet på for at droppe opstillingen af parlamentsmedlemmer, efter at de stemte for bombeangreb i Syrien.

En symbolsk handling

De 53 skotske nationalister i SNP stemte nej til krigsdeltagelse i Syrien i samlet blok. Det fik SNP-politikere til at tale om en krigsdeltagelse uden skotsk mandat. SNP er efter parlamentsvalget i maj stort set ene om at repræsentere Skotland. Også syv konservative politikere stemte imod bombeangreb.

David Cameron har længe ønsket at angribe IS i Syrien »på tværs af en grænse, der ikke eksisterer for dem«. Før terrorangrebet i Paris blev det ikke anset for sandsynligt, at han kunne få et flertal i Underhuset, hvor også en større gruppe konservative hældede mod et nej.

Nogle eksperter har efter onsdagens beslutning vurderet, at britisk krigsdeltagelse mest vil have symbolsk betydning. Militærkilder siger, at briterne er specialiserede i særlige præcisionsbomber med små sprængladninger, der kan blive brugt, selv når der er civile i nærheden af udvalgte mål.