Britiske Wolseleys ejerskab af DT Group, selskabet bag byggefirmaerne ­Silvan og Stark, blev aldrig nogen stor succes. Tidligere i år satte Wolseley DT Group til salg, og Berlingske erfarer nu, at briterne for nylig har hyret investeringsbanken Rothschild til at stå for ­frasalget. Ifølge kilder med kendskab til salgs­processen går Wolseley efter en samlet pris for den nordiske byggemarkedsejer på 10-12 mia. kr.

»Wolseley har ansat Rothschild, og de går efter en pris på op mod 12 mia. kr. ­Det går ikke specielt godt for DT, så en køber skal se mulig­heder for forbedringer af driften,« siger en ­kilde med kendskab til processen.