Brian Sandberg er for tredje gang smidt ud af en rockerklub.
Fra tirsdag er Brian Sandberg smidt ud af Bandidos i såkaldt »bad standing«. Det bekræfter en talsperson fra presse- og juragruppen i Bandidos overfor BT.
»Jeg kan bekræfte, at Brian Sandberg er smidt ud i bad standing,« siger talspersonen.
I august 2012 blev Brian Sandberg suspenderet fra Hells Angels og røg senere ud med betegnelsen »left«, hvilket betyder, at han forlod HA i good standing uden konsekvenser.
Ifølge bogen »Exit Hells Angels« var årsagen, at et andet medlem havde hørt Brian Sandberg kalde mangeårige medlemmer af Hells Angels for 'sofarockere', som han ville forsøge at få smidt ud af rockerklubben.
I december 2012 blev han optaget som prøvemedlem i Bandidos og nogle måneder senere blev han optaget som fuldgyldigt medlem og fremviste stolt sit rygmærke for pressen.
For nylig blev han forfremmet fra menigt medlem til Nomad, en forfremmelse der betød at han skulle fungere som forbindelsesled mellem Bandidos i Danmark og klubbens afdelinger i Holland.
Men løbebanen i Bandidos sluttede idag:
»Dags dato er Brian Sandberg smidt ud i bad standing. Det betyder, at han ikke må have kontakt til nogen i miljøet,« siger Michael 'Kokken' Rosenvold, europapræsident i Bandidos MC til Ekstra Bladet.