Sommer og ferie er på vej for premierminister Theresa May, hendes regering, det konservative parti og briterne. Men hvis nogle er gået i gang med den seneste omgang af TV-serien »Game of Thrones« og den tiltagende evighedsvinter, så kan middelalderfantasiens ubønhørlige rænkespil om magten i øjeblikket forekomme ildevarslende bekendt i forhold til den virkelighed, som de seneste dage har udspillet sig i de konservative rækker og omkring premierministerboligen 10 Downing Street med Labour-lederen, Jeremy Corbyn, og hans skyggeregering lurende i baggrunden.

Under det ugentlige møde i regeringskabinettet understregede May ifølge britiske medier, at ministrene må vise befolkningen vejen ved at stå sammen:

»Der er behov for at udvise styrke og sammenhold som land, og det begynder omkring kabinettets mødebord.«

Behovet for at formulere det oplagte viser netop, hvor dyb krisen er i den britiske regering, konstaterer politiske analytikere i Storbritannien. Flere kalder det »en borgerkrig«, der er brudt ud i Det Konservative Parti, mens ministre i nøgleroller positionerer sig og åbenlyst bekæmper hinanden med smædekampagner og skadelige læk fra fortrolige møder.

De seneste dage har været fuld af britiske mediers beretninger baseret på anonyme kilder om, at finansminister Philip Hammond på et møde har kaldt offentlig ansatte for overbetalte og sagt, at togføreres arbejde er så let, at selv kvinder kan klare det. The Sunday Times har beskrevet, hvordan Brexit-minister David Davis og udenrigsminister Boris Johnson ved en sommerreception i overværelse af flere journalister udfordrede hinanden som »hjorte i brunst«. Leder af den konservative Brexit-kampagne Michael Gove samt Mays hovedudfordrer ved det konservative formandsopgør sidste år Andrea Leadsom får begge skyld for at have lækket skadelige historier imod regeringsfæller.

Daily Mail Online har ladet den politiske redaktør og souschefen i fællesskab analysere det officielle sommerbillede af det britiske regeringskabinet for, hvad der gemmer sig bag ministrenes smil. De kalder billedet »akavet«, mens de udpeger fraktioner med indbyrdes stridende og oprørske ministre, og hvor kun nogle få bliver betegnet som helt loyale over for premierminister May.

»Under de politiske spændinger ligger ambitioner, der bliver drevet af visheden om, at May næsten helt sikkert har lidt for stor skade til at overleve frem til det næste valg,« lyder beskrivelsen.

Siden valget i juni og det katastrofale resultat for de konservative med tab af flertallet i Underhuset har alle med indsigt i britisk politik afskrevet May som magtfaktor, selv om hun fortsat er Storbritanniens premierminister. Partifæller har fortalt, at hun tidligere håndhævede en nærmest diktatorisk ledelsstil med en lille kreds af rådgivere, men nu leder May snarere sin regering på de konservatives nåde og især deres frygt for de konsekvenser, det kan få at kræve et formandsopgør og afsætte hende.

»Mays bedste håb for at klamre sig fast kan hun ikke finde i sit kabinet,« lyder konstateringen i Daily Mail.

I stedet kommer støtten til May fra menige, konservative medlemmer af Underhuset. De giver May ansvaret for det forsmædelige valgresultat men ser ikke megen gevinst ved magtkampene og gruer i stedet for, at splittelsen kunne føre til nyvalg, og at de skal udkæmpe en valgkamp, mens meningsmålinger viser, at Corbyn og Labour på en klart socialistisk, politisk platform ligger lunt, og tilliden til May og de konservative er styrtdykket.

Tidligere på ugen lød den utvetydige besked, at May vil have opbakning til at fyre illoyale ministre.

»Partiet slutter op omkring premierministeren, og de med lederambitioner bør virkelig forsøge at forstå det. De gør ikke dem selv en tjeneste,« sagde Underhus-medlemmet Charles Walker til BBC.

Flere politiske iagttagere har henvist til, at de kaotiske tilstande i regeringen finder sted, netop som som Brexit-forhandlingerne om briternes udmeldelse af EU for alvor er kommet i gang i Bruxelles efter forsinkelsen som følge af Underhusvalget. Brexit-minister Davis advarer om »alle tiders vanskeligste forhandlinger«, og politikerne taler alvorsfuldt om en absolut afgørende stund for Storbritannien. Men regeringens linje er svært at få øje på under de gentagne og meget offentlige skænderier om »blødt« eller »hårdt« Brexit og hensynet til åbne markeder kontra kontrol med immigration. Et officielt billede fra Bruxelles har vakt opsigt, fordi EUs tre forhandlere sidder ved mødebordet hver med en bunke dokumenter foran dem, mens en storsmilende Davis og hans to embedsmænd sidder helt uden dokumenter på den anden side.

Måske viser det bare, at Davis med regeringens åbenlyse og dybe uenigheder om Brexit samt Mays manglende autoritet til at sætte sig igennem ikke har opbakning til nogen linje overhovedet i forhandlingerne, lyder de sarkastisk ladede men også bekymrede kommentarer i flere brtiske medier. The Times supplerer med at fundere over, at Davis kun afså en halv dag til opholdet i Bruxelles og derefter overlod scenen til sit forhandlerhold, selv om samme Davis netop havde understreget, at det nu er vigtigt, at »komme i gang med arbejdet«.

For May gælder det først og fremmest om at holde sig i arbejde. Times’ gæsteklummeskribent i sommeren Andrew Marr, der normalt er BBCs politiske søndagsvært, konkluderer, at »sammensværgelsen mod Theresa May er en smule mere seriøs, end jeg havde forventet«.

»Det er fortsat mere sandsynligt end det modsatte, at hun kan holde et par år,« skriver Marr og henviser til Brexit-forhandlingerne.

»Efter at have sat alt i bero under en valgkamp vil det gøre Storbritannien endegyldigt til grin at vende tilbage til Bruxelles og sige: Undskyld venner. Kan vi få endnu en måneds tid, mens vi afgør, hvem der premierminister?«

Marr forudser på baggrund af sine jævnlige samtaler med indflydelsesrige konservative, at May vil få lov til at stå for Brexit og så må give plads til en ny leder i foråret 2019, der »næsten helt sikkert vil være fra en ny generation«.

Det vil kræve, at Johnson, Davis, Hammond, Leadsom, Gove og andre er villige til at give køb på deres ambitioner og ikke fortsætter med at række ud efter magten. I modsat fald kan den kompromisløse kamp i »Game of Thrones« om jerntronen i Westeros måske vise sig tættere på virkeligheden.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien