Brasiliens senat har enstemmigt vedtaget et lovforslag, der er kendt som Brasiliens »Internet-grundlov« og blev præsenteret efter afsløringerne af overvågningsskandalen i USA, der begyndte sidste år og blot er fortsat over de efterfølgende måneder.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters forud for konferencen »Net Mundial«, der begynder i Sao Paolo onsdag og over to dage behandler fremtidens internet.
Brasiliens præsident Dilma Rousseff, som ifølge lækkede dokumenter fra den tidligere efterretningsagent Edward Snowden har været mål for amerikansk overvågning, ventes ifølge nyhedsbureauet også at vedtage lovgivningen og præsentere den onsdag på konferencen om fremtiden for internettet.
Dilma Rousseff har ifølge teknologimediet Pcworld meddelt på det sociale netværk Twitter, at den brasilianske model kan komme til at få indflydelse på den globale debat om at finde en vej til at garantere reelle rettigheder i den virtuelle verden.
Lovgivningen, der omtales som Brasiliens »Internet-grundlov«, skal garantere alle lige adgang til nettet - den såkaldte netneutralitet - og samtidig skal beskytte landets indbyggere mod NSAs spionage. Den er tidligere blevet rost af internetekspert såsom britiske Tim Berners-Lee, der er kendt for at være idemanden bag World Wide Web.
Lovgivningen er ifølge Reuters især blevet rost for skabe en balance mellem rettigheder og ansvar for brugere, regeringer og virksomheder og fortsat gøre det muligt for internettet af være et åbent og decentralt netværk.
I slutningen af marts blev loven vedtaget af Brasiliens kongres, hvorefter den skulle gennem senatet til afstemning og herefter godkendes af præsidenten.
Allerede ved afstemningen i kongressen gik et forslag om at tvinge internationale teknologigiganter til at opbevare deres data på brasilianske servere inden for Brasiliens grænser ikke igennem.
I stedet fremgår det nu af loven, at Google, Facebook og alle andre arbejder under brasiliansk lov og dermed brasilianske domstole i sager, der omfatter oplysninger om brasilianere - selv hvis oplysningerne ligger gemt på servere i udlandet.
Loven sætter samtidig grænser for, hvad der må samles ind og bruges af metadata om internetbrugerne.