NORGE: Branden på det danske fragtskib »Britannia Seaways« ud for den norske kyst er søndag morgen blevet slukket, oplyser rederiet DFDS.
Branden brød ud på vejrdækket lørdag aften, men kom hurtig under kontrol. På grund af dårligt vejr var det dog ikke muligt at evakuere skibet. I stedet sejlede fragtskibet, som fungerede på trods af branden, i læ bag nogle øer, hvor besætningen fik assistance fra slukningsfartøjer til at bekæmpe flammerne.
Klokken otte søndag morgen lykkedes det så endeligt at slukke branden på skibet, som nu vil sætte kursen mod Bergen, hvor det skal undersøges, hvordan branden opstod.
Om bord på skibet var 32 personer, herunder seks danskere.
BNB
Del: