Erhvervskvinden Stine Bosse uddyber nu, hvorfor hun i et åbent brev på mediet Ræson går direkte i rette med den linje, som integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) har udstrukket.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

Bosse, der bl.a. er formand for BankNordik, Det Kongelige Teater og Europabevægelsen, skriver bl.a. at »jeg ved, jeg taler på manges vegne, når jeg skriver, at vi sidder med en led smag i munden.« Hun opfordrer i stedet ministeren til at tage på en »lidt længere rejse« til bl.a. nærområderne for krigene og fattigdommen i Mellemøsten og Nordafrika.

»...og se om ikke du kunne finde lidt klogskab og human indsigt frem til at gå andre veje.«

Politiko.dk: Hvorfor føler du dig nødsaget til at gå direkte i rette med en navngiven minister?

Stine Bosse: »Jeg har jo som andre fulgt med i debatten henover sommeren. Jeg må konstatere - og jeg er bestemt ikke alene - at der simpelthen er oplysninger, som jeg savner. Det er enormt vigtigt, at man aftvinger en minister med stort ansvar at fortælle en bredere historie og åbne op for, at det er en kompleks problemstilling, vi her står over for. Det er meget ensidigt og en meget snæver fortælling (Støjberg kommer med, red.), og det, jeg beder om, er, at vi får en anden debat, også.«

Du skriver flygtningepresset og erhvervslivets efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft ind i samme ramme. Kan man overhovedet det?

»Det mener jeg, at man kan. Mange store virksomheder har gennem de seneste år været tydelige om, at det er vigtigt, at Danmark, når vi taler om vores flygtninge- og indvandrerpolitik, er klar over, at nyheder rejser. Hvis man skal føle sig velkommen i det her land, er vi nødt til at have en grundholdning og -fortælling, der siger, at vi naturligvis vil andre mennesker.«

»Det betyder selvfølgelig ikke, at - som folk ynder at overfortolke det til - samme erhvervsliv vil have plads til alle. Det siger jeg jo heller ikke. Men det er vigtigt for ethvert land, særligt Danmark med den store samhandelsinteresse, vi har, at søge løsninger og ikke skabe modforestillinger i forhold til, hvad Danmark er og står for.«

Der er ganske vist mange flygtninge, der vil i arbejde, men vi har da ikke hørt mange erhvervsfolk, der har udtalt, at de specifikt har brug for syriske eller eritreanske flygtninges kompetencer?

»Der kan sagtens være mennesker blandt de syriske flygtninge, der fint kan indgå på danske arbejdspladser. Der er ikke mig bekendt nogen, der har sagt, at vi slet ikke kan bruge dem. Vi er et land, der skal søge, sammen med resten af EU, at løse det her problem ordentligt og anstændigt. Og det er det, jeg er meget overbevist om, at store dele af erhvervslivet siger.«

Nu nævner du selv, at du savner nuancer fra Støjberg. Men hun skrev efter sin ministerudnævnelse i en Facebook-opdatering, at asylpolitikken ganske vist skulle strammes, med at »samtidig skal vi sikre, at danske virksomheder kan få den arbejdskraft fra udlandet, de har brug for.« Har regeringen ikke gjort den nuance rimelig klart, at den gerne vil have arbejdskraft fra udlandet, men at man så samtidig vil have færre asylansøgere?

»Der er en stor modsætning. Jeg anerkender jo det, hun siger, men man skal også gøre det, man siger. Man skal lytte. Og jeg savner dialogen og bredden i budskaberne. Altså, det her med at vi skal bremse asyltilstrømningen ... mig bekendt er der ikke nogen, der arbejder med det her, som mener, at mængden af tilstrømningen handler om vilkårene. Det handler i den grad om, hvor mange der flygter.«

»Jeg kan ikke få tingene til at stemme, hvis vi ikke åbner den fortælling, at hvis vi i hele Europa skal have en jordisk chance for at løse det her, så skal nogle af de lande, som kan nyde godt af en fælles fordelingspolitik - herunder Danmark - (også gå ind for en fælles fordelingspolitik, red.).«

Er det dit indtryk, at man generelt i erhvervslivet er bekymrede over regeringens udlændinge- og flygtningepolitik?

»Ja, jeg kan sige til dig, at man generelt i erhvervslivet er bekymrede for det, der står tilbage. Et lands omdømme er som menneskers eller virksomheders; Man bliver ikke bedømt for det, man skriver på en hjemmeside. Man bliver bedømt på det, man gør.«

»Det er så vigtigt, at vi holder fast i, at vi er et land, der kendes for at være optaget af ordentlighed og god skik over for mennesker, der flygter fra svære forhold. Det kommer faktisk dansk erhvervsliv til glæde og gavn, og det skal vi ikke sætte over styr.«

Er de holdninger, du giver udtryk for i Ræson alene dine egne, eller udtaler du dig også på Europabevægelsens vegne?

»Jeg underskriver mig som Stine Bosse.«

Er det god stil, når du trods alt er landsformand for en tværpolitisk organisation som Europabevægelsen, sådan at gå direkte i rette med en navngiven minister?

»Europabevægelsen er tværpolitisk, og mig bekendt har der været masser af Venstre-politikere, som også har været kritiske over for lige præcis den her linje. Alle ved, at det her spørgsmål går på tværs af alle partier. Så det har jeg ikke noget problem med.«

Har du clearet med resten af bestyrelsen, før du i et medie går direkte i rette med Inger Støjberg?

»Nej. Jeg udtaler mig som Stine Bosse, og det gør jeg også klart.«

Du har en næstformand, Morten Løkkegaard, der sidder i samme folketingsgruppe som Inger Støjberg. Risikerer du ikke at besværliggøre deres samarbejde ved at udtrykke dig så skarpt, som du gør her?

»Jeg udtrykker mig, så vidt jeg selv kan bedømme, fuldstændig på linje med andre Venstre-folk, der har været bekymrede for det her. Og du kan finde masser af mennesker i Socialdemokratiet, der vil være fuldstændig enige med Inger Støjberg. Det her er et tværpolitisk spørgsmål.«

Tror du, at den almindelige læser skelner mellem dig som privatperson og som formand for Europabevægelsen?

»Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Men jeg underskriver mig som Stine Bosse. Og jeg vil på linje med tidligere formænd naturligvis have synspunkter, som vil have et europapolitisk islæt, men som er mine egne.«

I valgkampen gik du ud i en annonce sammen med Bjarne Corydon og skrev under på, at »(SR-, red.)-regeringens politik skaber grobund for både vækst og velfærd«. Nu går du i rette med en navngiven Venstre-minister, der med dine øjne bør "finde lidt klogskab og human indsigt." Risikerer du ikke at give det indtryk, at Europabevægelsen blot er et talerør for den nye opposition?

»Nej, på ingen måde. Altså, formanden før mig var Anne E. Jensen, en meget stærk Venstre-kvinde. Mig bekendt udtrykte hun sig også om politiske spørgsmål. Sådan vil det være. Man kan ikke finde engagerede mennesker, som ikke har synspunkter i en bredere forstand. Jeg vil gerne understrege, at lige præcis det her spørgsmål i den grad er tværpolitisk.«

Du takkede i 00erne nej til ministerposter i VK-regeringen, fordi den var støttet af Dansk Folkeparti. Lad os sige, Lars Løkke Rasmussen havde ringet til dig for nylig; Kunne du så overhovedet sidde i en Venstre-regering i dag, alene på grund af Venstres og ikke Dansk Folkepartis udlændingepolitik?

»Hvis det her var den rene vare og der ikke var skelen til Dansk Folkeparti? Nej, det ville jeg finde vanskeligt. Det må jeg konstatere.«