»Man skal kun undskylde en dårlig vittighed«, lød kommentaren fra Rowan Atkinson - bedre kendt som Mr. Bean - om Boris Johnsons bemærkning om, at burka- og niqabklædte kvinder ligner bankrøvere og postkasser. Og Atkinson fandt Johnsons bemærkning god.

Jeg synes først og fremmest sammenligningen af burka-dresset med bankrøver-looket er præcis. Begge dele får personens identitet til at forsvinde, så ingen aner, hvem man står over for. Alene den islamiske tradition for kvindenedvurdering gør, at vi overhovedet kan regne ud, at væsnet nedenunder burkaen er af hunkøn. Den sorte tildækning udsletter hende jo udadtil som et selvstændigt væsen, dermed også som et kønsvæsen.