Københavns teknik og miljøborgmester, Morten Kabell (Ø), er centrum i en omstridt boligsag, hvor 389 andelsejere på grund af en 100 år gammel servitut fra den ene dag til den anden står til at få nedskrevet deres grundværdi med i gennemsnit en million kroner per husstand.
Med nedskrivningen følger et forligstilbud, som Københavns Kommune har givet andelshaverne i Grøndalsvænge.
Tilbudet betyder blandet andet, at andelsejerne kan få lov at sælge
deres andelsbolig til samme forhøjede pris, som de købte den til, hvis de kan finde en køber, der vil betale mere for andelsboligen, end den på papiret er værd. Til gengæld må fremtidige grundstigninger ikke indregnes i andelens værdi, der dermed
risikerer at udhules på grund af inflationen. Et forlig der i andelsforeningen i højere grad betragtes som afpresning snarere end et reelt tilbud, og som nu har fået skatteminister Morten Østergaard (R) til at gå ind i sagen.
Berlingske har sat Københavns miljø- og teknikborgmester Morten Kabell i stævne.
Morten Kabell, det vil ikke koste jer noget at fjerne den servitut, der nu er årsag til, at 389 andelsejere får nedskrevet deres grundværdi med en million kroner i gennemsnit. Hvorfor opretholder i den?
»Det her handler jo ikke om, hvorvidt vi taber penge på den eller ej. Servitutten er gældende, og det er kommunens pligt at forsvare de servitutter, der er og håndhæve dem. Det er jo også den pligt, en forvaltning og senere en borgerrepræsentation har i forhold til de servitutter, som en kommune tidligere har lagt. Vi fjerne ikke den her. Dels fordi vi mener, at den er værd at opretholde. Hvis vi fjerner den, så risikerer vi, at det skaber præcedens for at fjerne andre typer servitutter, som Københavns Kommune har. Den præcedens ønsker vi ikke,« siger miljø- og teknikborgmester Morten Kabell og henviser til, at man samtidig er med til at sikre flere billige boliger i København.
Mener du, at målet - billige boliger - i det her tilfælde helliger midlet: At 389 andelsejere oplever en nedjustering af deres grundværdi på i alt 400 millioner kroner?
»Det er jo lige præcis derfor, at vi kan finde en konkret løsning på de konkrete problemer på det her tilfælde. Jeg har tilkendegivet, at vi bør finde konkrete løsninger. Jeg har spurgt beboernes repræsentanter om, hvad det er, de ønsker. De ønsker er blevet imødekommet. Derfor har vi fundet konkrete løsninger på de konkrete problemer. Alt det man har bedt om, det er det man har fået«.
Københavns Kommune har præsenteret de 389 andelsejere i Grøndalsvænge for et forligstilbud. Tilbuddet går ud på, at de på trods af nedskrivningen af deres grundværdi, kan få lov til at sælge deres andelsboliger til den pris, de har købt den for, hvis de kan finde en køber, der vil betale mere for andelen end den på papiret er værd.
Er det jeres forventning, at det er realistisk for de 389 andelsejere i Grøndalsvænge at sælge deres andelsboliger til en pris, der i snit er mere end en million kroner højere, end det den på papiret er værd efter jeres nedskrivning?
»Hvis man kigger på sammenlignelige huse på området, så vil de her andelsboliger med boligtillægget lige præcis lande på billige priser. Foreningen har jo bedt om muligheden for at sælge til den pris, som de har købt for. Jeg ser ikke noget problem. Hvis man vil sikre, at man kan sælge til det, man har købt for og dermed ikke bliver insolvent, så ligger løsningsforslaget på bordet. Det er bare at sige tak«.
Jeg spørger lige igen. Tror du, at det er realistisk at sælge en andelsbolig til en pris, der er en million kroner højere, end det den på papiret er værd?
»Andelen er jo præcis det værd, som man har købt den for. Det er jo en forkert fremstilling. Andelen er det værd, som man udbyder den til. Vi giver mulighed for, at man ikke taber penge. Om man kan gå ud på boligmarkedet og få de penge for det, som man købte den for, det er jo alt andet lige et boligmarkedspørgsmål. Men jeg vil lige holde fast i, at sammenlignelige boliger i området er over en million kroner dyrere. Så ja, jeg tror absolut, der vil være interesseret i at købe de andelsboliger alligevel«.
Hvad bygger du din antagelse om den køberadfærd på?
»Jeg bygger den på to ting. For det første bygger jeg den på oplysninger fra andelsforeningen. Hvis de fik fuld kompensation, ville andelene stadig være billigere end sammenlignelige boliger, har de sagt. Derudover kan jeg jo se, at der er et boligmarked derude, hvor selv den pris man får lov at sælge til, er lavere end det som sammenlignelige huse går til. Den pris, som en familie kan sælge til, er nu fastsat som den maksimalpris, som foreningen har bedt om«.
I jeres forligsudkast argumenterer I for, at huspriserne inden for en årrække vil stige så meget, at de vil udligne de 400 millioner kroner, som I nedskriver grundværdien med. Har I dokumentation for den udvikling?
»Jeg er jo ikke husprisøkonom. Det eneste jeg kan sige, det er, at man skal være meget blind, hvis ikke man kan se, at huspriserne i området og i Københavns Kommune er på vej opad. Det er det, der sker. Og det er selvfølgelig en udvikling, der generelt er til skade for folks muligheder for at komme ind på boligmarkedet. Men det er den udvikling, der er«.
Så hvor mange år forventer I, at der går, før huspriserne er så høje, at en nedskrivning på grundværdien på en million kroner er udlignet?
»Det kan vi jo ikke sige noget om«.
I forligsudkastet har I en bestemmelse med, der betyder, at selvom grundværdien stiger i fremtiden, må den ikke tælle med i andelens samlede værdi. Det betyder vel, at værdien af andelsboligerne de facto udhules på grund af inflationen?
»Grundpriserne er, som de er. Jeg forholder mig til, at andelsejerne i Grøndalsvænge har fået det, som de har bedt om. Der er ingen, der er insolvente. Alle kan få det for deres huse, som de har købt dem for«.
Formålet med den 100 år gamle servitut - og det faktum, at Københavns Kommune har valgt at opretholde den - er, at borgere ikke må tjene penge på salg af deres bolig. Det fjerner vel incitamentet for at lave vedligeholdelse herunder energirenoveringer og andet?
»Nej, det mener jeg ikke. Der er jo muligheder for at finansiere det internt i foreningen. Hvordan de fordeler deres andelskrone er et internt anliggende. I det øjeblik man vedligeholder sin ejendom, så er ejendomsmassen mere værd. Hvordan det sker må være et internt spørgsmål,« siger Morten Kabell.
Nedskrivningen af Grøndalsvænges grundværdi med 400 millioner kroner betyder, at de 389 berørte andelsejere i ti år har betalt for meget i skat af deres grundværdi.
Mener du, at det er retfærdigt, at andelsejerne i Grøndalsvænge som direkte konsekvens af jeres nedskrivning har betalt for meget i grundskyld de seneste ti år svarende til i alt 130 millioner kroner?
»Det er et spørgsmål, du må rejse til skatteministeren, som er den, der regulere det område«.
Men nu er du jo politiker, og jeg spørger til din holdning. Mener du, at det er retfærdigt?
»Jeg svarer, som jeg gør«
Ja, men mener du, at det er retfærdigt, at 389 andelsejere i 10 år har betalt skat af en grundværdi, som er højere end det deres grund egentlig har været værd?
»Jeg kan godt forstå, at man undrer sig over, at man skal betale grundskyld af en værdi, som er højere, end det ens grund i virkeligheden er værd. Om det er rimeligt, det spørgsmål synes jeg, at man med god ret skal stille til skatteministeren«
Men betaling af grundskyld er jo ifølge bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat kapitel 1 kommunalt forankret. Pengene går til jeres kommunekasse. I har med andre ord fået penge, som I aldrig skulle have haft. Det drejer sig om ca. 130 millioner kroner. Er du parat til at betale de penge tilbage?
»Det vurderingsgrundlag, der ligger, er ikke et vurderingsgrundlag, som vi fastsætter,« siger Morten Kabell.
Det forstår jeg ikke. Spørgsmålet er, om du er parat til at tilbagebetale den for meget betalte grundskyld, som kommunen har indkasseret?
»Nej. Det mener jeg slet ikke, at man har hjemmel til«.
Sagen om Grøndalsvænge har fået regeringens skatteminister Morten Østergaard (R) til at angribe det politiske styre i Københavns Borgerrepræsentation. Det er ikke fair, at systemets interesser sejrer over retssikkerheden, lyder det blandt andet fra ministeren, der opfordrer kommunen til at ændre deres afgørelse.
Skatteministeren retter i dag en hård kritik mod jeres beslutning om at nedskrive Grøndalsvænges grundværdi, fordi den ifølge ham tilsidesætter borgernes retssikkerhed. Hvad tænker du om det?
»Jeg tror, at skatteministeren burde koncentrere sig om at skabe retssikkerhed på sit eget område først. Både hvad angår rimelig sagsbehandlingstider og rimelig borgerbehandling. Hvis jeg læser blandt andet jeres avis, så er det vidst noget, skatteministeren ikke just har haft fokus på. Men jeg vil da hilse velkommen som borger i Danmark, hvis det er en ny linje for skatteministeren, at han rent faktisk tager borgerservice og sagsbehandlingstider seriøst i sit eget ministerium«
Han opfordrer til, at I finder en anden afgørelse med henvisning til, at det er borgerne, der ender med aben i den her situation. Hvad tænker du om den opfordring?
»Jeg tænker, at det er venligt, at ministeren har en sådan omsorg for en sag, som han basalt set ikke er resortminister for. Hvor hans kollega, der er resortminister, ikke har noget ønske om at blande sig i sagen, fordi han ikke kan se, at der er noget galt. Jeg kan forsikre ministeren om, at her i kommunen tager vi både sagsbehandlingstider, borgerbehandling og ligestilling fuldstændig seriøst. Jeg tror, at man som borger i Danmark vil sætte pris på, at Morten Østergaard gjorde det samme i sit eget ministerium. Han burde feje for egen dør først i stedet for at blande sig i sager, han ikke har konkret viden om.«
Kan du forstå, hvis der sidder andre borgere i Københavns Kommune, der er nervøse for, at de pludselig kan ende i samme situation, som andelsejerne i Grøndalsvænge.
»Nej«.