2900 Happiness. Reservatet. Rigmandsghettoen. Bimmerbæltet.
Hans Toft har hørt det hele før.
Han har lagt øre til fordommene om de egoistiske, pengestærke borgere, der griner af resten af samfundet, imens de ser ud over vandet fra strandvejsvillaen. Borgmesteren kender det guldrandede image, der klæber til Gentofte – og han er grundtræt af det.
»Når man kører ud af Strandvejen og ser de store villaer ud mod Øresund, er det jo kun det billede, man får af Gentofte. Man ser ikke den anden side. Det er jo knapt så sjovt at køre igennem Lyngby-motorvejen. Det bliver en ensidig historie om, hvem vi er,« siger han.
Berlingske er taget til 2820 Gentofte for at tale om fordomme med Hans Toft. Han har selv fået til at vælge, hvor vi skal mødes. Nu står vi inde i Jägers skatepark, hvor teenagere med langt hår og hullede bukser laver tricks på deres skateboards.
Et scenarie, der ligger langt fra den store Klampenborg-villa, der ifølge den konservative borgmester ellers plejer at tegne billedet af kommunen.
Imens udfordrede, ”den rådne banan” kommuner i andre dele af landet lider under udkantsstemplet, kæmper den nordsjællandske kommune nemlig med et ufortjent omdømme i den anden ende af det økonomiske statistik, mener han.
»Det værste er, når vi bliver udstillet som en anden type mennesker. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg bryder mig heller ikke om, at vi bliver set som nogen, der ikke vil være med til at løfte integrationsopgaven. Det fremstår som om, at vi er usolidariske og amoralske.«
Hans Toft er overbevist om, at mange ikke ved det. 42 procent af kommunens boligmasse er lejeboliger. Et tal, der er en anden fortælling om Gentofte end den om kommunen, hvis borgere har landets højeste gennemsnitsindkomst.
»Folk tror ofte, at vi slet ikke har nogen lejeboliger. De tror, at det er store villaer og parker det hele. Jeg bliver mødt med det konstant. Der er politikere, der elsker at fremstille Gentofte kommune som et hadeobjekt. Sådan er de rige derude, siger de.«
Det er rigdommen, vi danskere har det vanskeligt med. Det er den, vi ikke helt ved, hvordan vi skal forholde os til, lyder det.
»Jeg er selv thybo og på Mors boede der én, der hed Aksel Sandemose. Han skrev om Janteloven og jeg kan sagtens genkende den,« siger Hans Toft.
Han vægrer sig selv ved det. Spørger man ham om, hvad der karakteriserer Gentofte-borgerne, får man et generisk svar om tilfredse børnefamilier og ældre borgere, enhver anden borgmester med stoltheden i behold ville give. Men Hans Toft indrømmer dog, at de veluddannede borgere er kendetegnet ved, at de stiller krav.
»Man skal aldrig være i tvivl om, at Gentofte-borgere taler og argumenterer for deres sag. Hvis man er borgmester i den her kommune, skal man kunne tage diskussionerne. De er ressourcestærke og ved, hvordan man skal argumentere.«
Den evige fascination af livet i 2820 Gentofte og særligt i 2900 Hellerup vurderer borgmesteren selv, er et udtryk for, at kommunens image er så tæt vævet ind i borgernes høje indkomst.
»Men man glemmer at fortælle, at vi betaler 2, 8 milliarder kroner om året i udligningsskat. Hvis en svømmehal koster 100 mio. kroner at bygge fra bunden af, så kan vi sige, at Gentofte bidrager med 28 svømmehaller til andre kommuner rundt om i landet. Jeg siger det altid på mine borgeres vegne: I skal overhovedet ikke have dårlig samvittighed. Vi lever til fulde op til vores moralske ansvar. Mine borgere skal ikke dukke nakken.«
Hvad siger borgerne til dig, når de møder dig på gaden?
»De er jo vant til det. Jeg vil ikke sige, at de har lært at leve med det, men de har måttet lære at leve med, at sådan er det. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg vender kinden til. Jeg står frem og det bliver jeg ved med at gøre. Det gør jeg også, når staten blander sig.«
Det er især placeringen af kommunens flygtninge og debatten om dem, borgmesteren oplever som en boomerang, der vedbliver med at ramme rådhuset. Sidste år kastede Hans Toft blandt andet blikket på statens palæboliger ved Charlottenlund Slot, da kommunen skulle finde boliger til de anviste flygtninge. Noget, der fik vittighederne til at flyde over på de sociale medier.
»Jeg har aldrig sagt, at vi ikke vil tage flygtningene. Vi vil gerne tage integrationsopgaven på os. Men vi ved jo, at regeringen sender flygtninge til Gentofte kommune for at få dem placeret i nogle boliger, som de godt ved, vi ikke har. De går proaktivt ind og tegner et forkert billede af Gentofte.«
I dag bor flygtningene blandt andet i nogle ungdomsboliger. Til borgmesterens store fortrydelse, fordi han hellere ville have lejet bygninger af staten til formålet. Tidligere på året rettede han en hård offentlig kritik mod udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og placeringen af flygtningene.
En kritik, ministeren afviste i TV2 med kommentaren om, at en af landets allerrigeste kommuner sagtens kunne tage deres del af ansvaret.
»Nu må vi sige til vores unge: I kan ikke bo her. I andre kommuner opfører man flygtningeboliger på en mark. Den mulighed har vi bare ikke. Vi er i forvejen tæt bebygget. Det var det, jeg adresserede dengang. Men det blev vendt til, at jeg moralsk havde tabt på forhånd,« siger han.
Hans Toft har hørt det hele før.
Om den usolidariske kommune, der er sig selv nærmest. Reservatet. Rigmandsghettoen.
»Den bliver jo hængende der. Så er jeg allerede bagud på point. Der florerer en masse fordomme om Gentofte og det er jo altså blandt andet fordi, at medierne gentager dem igen og igen. Det irriterer mig.«