Flygtninge skal maksimalt sidde et år på skolebænken, før de skal ud i arbejde.

Det foreslår Venstres medlem af integrationsudvalget Eyvind Vesselbo, der vil beskære integrationsperioden på op til tre års dansk­undervisning til et år. De nuværende regler »pakker flygtningene ind i vat og bomuld,« mener han.

»Vi ved jo alle sammen godt, at hvis man har tre år til at lave en opgave, så laver man en plan for tre år. Hvis du har en periode på et år, laver man en anden plan, og så strammer man op,« siger Eyvind Vesselbo, der også forventer, at den kortere periode kan spare staten for 200 mio. kr. om året.

Forslaget splitter de borgerlige partier. De Konservative er begejstrede. En kortere integrationsperiode var en del af partiets integrationsudspil fra 2009, der druknede i balladen om burkaer.

»Jeg er glad, hvis der er opbakning til det synspunkt. For folk er allermest motiverede, når de kommer til landet, og det er en måde, vi kan speede integrationsprocessen op,« siger de Konservatives integrationsordfører, Naser Khader.

Sympati hos Skaarup

Sagen blev sidst diskuteret, da regeringen og Dansk Folkeparti i marts lavede et såkaldt servicetjek af udlændingepolitikken. Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, har »sympati« for idéen.

»I takt med, at de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, i stigende grad, er nogle, som man har valgt ud med henblik på deres såkaldte integrations­potentiale, så er chancen større, men om man kan komme helt ned på et år, må vi spørge integrationsministeren om,« siger Peter Skaarup.

Det spørgsmål vil integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ikke svare Berlingske Tidende på.

»Det er der taget stilling til i den aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folke­parti,« siger Birthe Rønn Hornbech, der ikke vil forholde sig til sin partifælles forslag.

»Nej, det vil jeg overhovedet ikke, fordi jeg siger, at sådan er det.«

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, forklarer, at kommunerne i dag kan undervise flygtninge i op til tre år, men stærke flygtninge kan også komme i arbejde tidligere. Den fleksibilitet skal bevares, mener han.

»Nogle er i arbejde efter seks måneder. Nogle er i arbejde efter et år. Så det der argument - og det er uanset om det er Eyvind Vesselbo eller de Konservative, der fremfører det - om, at der går tre år, før de kommer i arbejde, er simpelthen faktuelt forkert,« siger Karsten Lauritzen, der dog gerne vil have en opgørelse over kommunernes brug af reglerne.

Flygtningehjælp advarer

Integrationsperioden blev forlænget fra 18 måneder til tre år i 1999, hvor opgaven overgik fra Dansk Flygtninge­hjælp til kommunerne.

Dansk Flygtningehjælps general­sekretær, Andreas Kamm, advarer mod at skære perioden ned til et år.

»Jeg er bekymret for, at fleksibiliteten ville blive for lille, og jeg er bekymret for, at kommunerne bare ville stå med uløste opgaver, hvis ikke det viser sig, at det løses inden for et år. Og det har jeg ikke grund til at tro, at det gør,« siger Andreas Kamm.

Eyvind Vesselbo vil tage sagen op med Birthe Rønn Hornbech senere på måneden.