Selv om regeringens eget udvalg utvetydigt peger på, at det ifølge forskning og nordiske erfaringer ikke vil få en effekt på fædres barsel, vil regeringen nu indføre en ligestillingsbonus til familier, der deler forældreorloven mere ligeligt. Samtidig skrotter regeringen den højt profilerede øremærkede barsel til mænd, hvilket ellers har en dokumenteret virkning i vores nabolande.
Ligestillingsbonussen skal udbetales til familier, hvor begge forældre tager mindst fire ugers orlov hver, og den kan give op til 8.400 kr. skattefrit. Ideen er inspireret af en svensk ordning fra 2008, men her viser forskning fra Inspektionen för Socialförsäkringen (ISF) fra sidste forår, at bonussen ingen mærkbar effekt har haft. Forskerne konkluderede bl.a., at en økonomisk gevinst på det niveau »kan være for marginal til at have nogen indflydelse« på forældres deling af orlov.
Professor Anette Borchorst fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, der bl.a. forsker i barsels- og forældreorlov, undrer sig over regeringens nye kurs:
»Det er meget mærkeligt. Mens vi ingen evidens har for, at en skattebonus virker, så har vi evidens for, at øremærkning virker. Man kan se meget tydelige hop, efter øremærkning indføres. Det skete i Norge, i Sverige og i Island,« siger hun.
At andre nordiske lande har haft succes med øremærkning, og ikke bonusordning, kan ikke komme som en overraskelse for regeringen. Det fremgår tydeligt i rapporten fra et arbejdsudvalg, der blev nedsat af regeringen sidste efterår, da lovforslaget om øremærket barsel blev udskudt, og hvis arbejde skulle indgå som beslutningsgrundlag.
Rapporten, som Berlingske har fået indsigt i, skulle efter planen først være offentliggjort i næste uge.
Frederiksen: Vi går en anden vej
Konfronteret med, at hendes eget udvalg fastslår, at en ligestillingsbonus ikke har haft effekt i Sverige, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S):
»Der er ingen garantier, når man tager nye instrumenter i brug. Men et bud på noget, der kan få mændene til at holde mere barsel, er, at de får en kontant bonus,« siger hun og fastholder, at øremærket barsel risikerer at få en negativ effekt.
»Vi har brugt tid på at granske overenskomster og erfaringer fra både Sverige og Norge, og selv om der er argumenter for at øremærke barsel, så er vores samlede vurdering, at vi går en anden vej, for at undgå at nogen tager kortere barsel,« siger ministeren, der i øvrigt ikke mener, at man kan sammenligne Danmark direkte med Sverige, fordi deres øremærkning faldt sammen med en generel udvidelse af barselsorloven.
Det var imidlertid kun tilfældet, da Sverige i 2002 udvidede den øremærkede fædrebarsel til to måneder. Allerede i 1995 indførte svenskerne én måneds øremærket barsel til mænd, og dengang fik det antallet af fædre, der overhovedet benyttede sig af orlov, til at stige fra 44 til 77 pct., viser forskning fra svenske ISF.
Også herhjemme har vi allerede høstet erfaringer med øremærket barsel, påpeger professor Anette Borchorst. Fra 1998 til 2002 var to barselsuger øremærket fædrene – og det fik i den periode andelen af mænd, der tog orlov, til at stige fra ca. syv til 24 pct.