Gælden og renterne tynger hos BonBon-Land, så der er heller ikke i 2013 sorte tal på bundlinjen. Det skriver direktør Thomas Jellum i en pressemeddelelse.

Årets resultat efter skat lyder på et underskud på 13,5 mio. kroner mod et tab på 25,4 millioner kroner i 2012. Det skyldes blandt andet 6,5 procent flere gæster, lavere omkostninger og en stigning på 8,1 procent på bruttofortjenesten, oplyser selskabet.

BonBon-land vil i den nye sæson fra 26. april forsøge at tiltrække flere Business-to-Business kunder i form af virksomheder og større grupper af gæster.