ANALYSE: Mens indholdet i regeringens vækstpakke ser ud til blive beskedent, hvad skatte- og afgiftslettelser angår, så lægges der op til endnu en armlægning om den såkaldte boligjobordning, som giver boligejere ret til at trække dele af deres udgifter til håndværkere, havearbejde, rengøring og andet fra i skat.

I løbet af nogle uger ventes regeringen at spille ud med et forslag til en vækstpakke, og den vil højst sandsynligt ikke indeholde en forlængelse af det populære fradrag, som udløber ved årsskiftet. I regeringen er holdningen, at det er for dyrt, for ineffektivt i forhold til at skabe job, det risikerer at skabe overophedning i byggeriet på et tidspunkt hvor opsvinget så småt er i gang, og så er det i bund og grund med til at skabe større ulighed mellem boligejere og lejere.

Heroverfor står Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti, som vil gøre fradraget til en del af de kommende vækstforhandlinger - og gerne denne gang gøre det permanent. Problemet er, at fradraget er temmelig dyrt. I 2012 betød det færre skatteindtægter for 1,7 milliarder kroner. Derfra skal trækkes provenuet af, at flere i byggebranchen formentlig er kommet i arbejde, og at en del sort arbejde er konverteret til hvidt. Beregninger, som er højst usikre og afhænger af, hvor stor en del af der fradragsberettigede arbejde, man vurderer ville være blevet udført under alle omstændigheder.

Hvis oppositionen vil have fradraget forlænget, så vil den som minimum blive afkrævet et bud på finansieringen. I forvejen har de borgerlige partier en række krav om afgiftslettelser for erhvervslivet med under armen den dag, de bliver indkaldt til møder med regeringen. Forslag, som regeringen er skeptiske over for. Lige så skeptiske de man over for Venstres hidtidige bud på en finansiering af nye lettelser, som blandt andet indeholder en beskæring af ulandshjælpen og besparelser på fire milliarder i beskæftigelsesindsatsen.

I regeringen, hvor man i øjeblikket diskuterer vækstudspillet i det magtfulde økonomiudvalg, satser man i stedet på at læne sig op ad de anbefalinger, som produktivitetskomissionen fremlægger endeligt på mandag - det er først og fremmeste en lang række forslag, som skal styrke konkurrencen i den private og offentlige sektor. Og samtidig forslag der først og fremmest kræver lovgivning og deregulering og ikke nødvendigvis den store finansiering.

I S-toppen har man indset, at man ikke en gang til kan holde til at lægge navn til skattelettelser for erhvervslivet i større stil. Da man sidste år fremlagde en vækstplan, som indeholdt nedsættelser af selskabsskatten samtidig med at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen præsenterede sit forslag til en kontanthjælpsreform, sendte det Socialdemokraterne til tælling og skabte voldsom uro i baglandet hos S og SF.

Et lignende uheldigt sammenfald truer i år, hvor beskæftigelsesministeren er på trapperne med en reform af beskæftigelsessystemet. Derfor lægger Mette Frederiksen meget vægt på at de penge, der eventuelt spares ved reformen, skal blive i systemet. Til gengæld er der et provenu i omegnen af en milliard i det udspil, som det såkaldte Carsten Koch-udvalg har præsenteret. Det er en dynamisk effekt af, at flere ventes at komme i job ved en mere målrettet beskæftigelsesindsats. Og den milliard vil måske kunne bruges på vækstinitiativer. Men lettelser i erhvervsskatter i nærheden af det omfang, man gennemførte sidste år, bliver der ikke tale om. Til gengæld bliver der masser af tid til at lægge arm om en forlængelse af boligjobordningen.