Det er svært at bebrejde den svenske regering, at den gerne vil have mere styr på de tusindvis af asylansøgere, som kommer til landet. Men det er højst tvivlsomt, om den midlertidige grænsekontrol, der nu er iværksat, vil sætte en bremse på tilstrømningen. Den svenske reaktion med de stramninger, vi nu ser, kommer alt for sent og er alt for spagfærdig i forhold til den undtagelsestilstand, som landet befinder sig i med op imod 190.000 asylansøgere i år, over 10.000 på bare en uge og en regning på 60 milliarder kroner næste år. Til gengæld har skiftende svenske regeringer signaleret, at flygtninge er hjertelig velkommen i broderlandet, og det har fået titusinder af håbefulde migranter til at søge mod nord.

Sverige er kun lige ved at vågne op af drømmen om at være en humanitær stormagt, og det er trods alt godt. Men det ændrer ikke ved, at løsningen på den krise, som Europa befinder sig i, hverken ligger i Stockholm eller Malmø - eller i Athen og Berlin for den sags skyld. Bolden ligger på Malta, hvor EUs stats- og regeringsledere endnu en gang er samlet til ekstraordinært topmøde for at håndtere krisen med den store tilstrømning til Europa. Grænsekontroller og hegn ved de indre grænser mellem Schengen-landene kan løse nogle akutte udfordringer, men som regel skubber det blot problemerne videre til nabolandene.

Den svenske beslutning betyder, at asylansøgere tvinges til at lade sig registrere og søge asyl ved ankomsten til Sverige. Skulle Danmark gøre det samme ved grænsen til Tyskland eksempelvis ville det få den effekt, at alle de, der i dag rejser videre til Sverige, vil søge asyl i Danmark i stedet. Og det er mange. Derfor er det klogt af regeringen at se tiden an og følge situationen tæt. Men hvis det bliver nødvendigt, at også Danmark indfører en lignende midlertidig grænsekontrol, skal man naturligvis ikke tøve med at iværksætte den.

Det har været sagt før, men det er nu, at EUs styrke og solidariteten mellem EU-landene for alvor sættes på prøve. EUs ydre grænser må bevogtes langt bedre, hjælpen skal frem til nærområderne, og migranterne, som ikke har mulighed for at få asyl i Europa, skal hurtigt sorteres fra og sendes retur. Instrumenterne i værktøjskassen findes. Det handler om at komme i gang. I 2006 strømmede flygtninge til Spanien og De Kanariske Øer i et meget stort omfang. Men en effektiv spansk indsats, som både omfattede tæt samarbejde med de nordafrikanske lande, skarp kystbevogtning og pigtrådshegn omkring de spanske enklaver, betød, at strømmen blev reduceret til næsten nul.

Onsdag indgik EU en aftale med en række afrikanske lande om en hjælpefond, der blandt andet skal få dem til at tage imod hjemsendte migranter. Og forhandlinger er i gang med Tyrkiet om en begrænsning af flygtningestrømmen. Det er de første skridt, og der er lang vej hjem. Men alternativet til en samlet europæisk løsning er, at alle hytter sit, og krisen varer ved.