Da Ankestyrelsen undersøgte, om en række kommuner har handlet korrekt i Brønderslev-sagen, hvor ni børn blev udsat for grov vold og omfattende vanrøgt, er det sket uden at børnene på noget tidspunkt er blevet hørt af styrelsen. Ankestyrelsen har gennemgået og rejst kritik af sagsbehandlingen i flere af de kommuner, som har haft med børnene og deres forældre at gøre, og Ankestyrelsen har desuden undersøgt, om Brønderslev Kommunes nuværende anbringelse af børnene er korrekt. Men mens nogle af børnene bliver afhørt i den verserende retssag, blev ingen af dem hørt under Ankestyrelsens udredning, der kun er baseret på skriftligt materiale fra de kommuner, som ikke formåede at skride ind og hjælpe børnene i tide. Ankestyrelsen er nemlig ved lov pålagt altid at basere sine undersøgelser på dokumenter fra de kommuner, der undersøges. Det vækker kritik fra flere sider, at Ankestyrelsen ikke hører børnene.

Særligt fordi styrelsen selv i flere omgange har rejst kritik af, at landets kommuner er alt for dårlige til at høre børnene, når de undersøger sociale sager om vold og vanrøgt af børn. Fra flere sider advares der om, at Ankestyrelsen risikerer at overse væsentlig information, når børnene ikke spørges i sager, der handler om børnenes eget liv.

»Når kommunen ikke har nogen dialog med børnene om det, betyder det, at de kun læser sagsakterne og ser, om tingene er gjort rigtigt efter juraen, men ikke, om der reelt er gjort det rigtige. De vil se juridisk på det og sætte flueben ved, om der f.eks. er taget en samtale med børnene, men man vurderer slet ikke, hvordan kvaliteten af samtalen har været. Hvis vi er lidt uheldige, så ender det med, at man konkluderer, at alt er kørt efter bogen, formelt set. Men det er jo åbenlyst, at noget er gået helt galt i den sag,« siger Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet.

Socialminister fastholder praksis

Også Red Barnet er bekymret for kvaliteten af undersøgelsen: »Det er ikke hensigtsmæssigt at undlade at spørge børnene. Det skyldes Ankestyrelsens måde at arbejde på, hvor man ikke selv laver interview, men baserer sig på de tilgængelige oplysninger,« siger psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet.

Heller ikke når Ankestyrelsen laver såkaldte praksisundersøgelser med stikprøver af kommunernes sagsbehandling i sager om udsatte børn, bliver børnene hørt. På Christiansborg foreslår Socialdemokraterne, at Ankestyrelsen får pligt til at høre børnene i de grove sager:

»Det grundlag, Ankestyrelsen arbejder på, er forkert. Jeg vil foreslå, at det ændres, så der skal være et krav om, at man hører børnene, når man udreder de her grusomme enkeltsager. Det gælder i allerhøjeste grad også sagen fra Brønderslev, som jo er en horribel sag, og hvor der uvilkårligt er begået fejl i kommunernes behandling, og hvor vi må helt i bund,« siger Mette Frederiksen.

Socialminister Benedikte Kiær (K) fastholder, at børnene ikke skal høres i udredningen af Brønderslev-sagen:

»Ankestyrelsen gør, hvad den er blevet bedt om, nemlig at lave en redegørelse om, hvad der er foregået i de mange, mange år, hvor børnene er blevet svigtet. De skal jo ikke gøre det arbejde, som kommunerne burde have gjort med børnesamtaler. Men jeg synes også, det vil være voldsomt, hvis de her børn, som har været udsat for så meget, skulle hives igennem det endnu en gang. .«