Da vi på DR Ultra, DRs nye børnekanal for de større børn, for nogle måneder siden søgte børn, der havde lyst til at være med Ultrahuset – et TV-program, hvor børn hjælper hinanden med det, de hver især går og grubler over – fik vi overvældende mange henvendelser. Det bekræftede os i, at det ikke altid er ukompliceret at være barn i 10-12 års-alderen, og at det er vigtigt med et sted, hvor børn kan dele deres bekymringer med andre jævnaldrende. Et sted, hvor børn kan opleve, at de ikke er alene.
I weekendens Berlingske skriver Sørine Gotfredsen med bekymring, at børn, der er med i TV-programmer, oftest indgår i et ideologisk ærinde fra en voksenverden, hvor man serverer et voksent menneskesyn som den eneste sandhed, børnene kan måle sig selv i. Jeg er helt enig i, at børn skal have lov til at være børn på deres egne præmisser. Og det er lige præcis det, der er idéen med Ultrahuset. Vi ønsker med DRs børnekanaler at tilbyde et alternativ, der netop viser børn, som de er i virkeligheden, og som tager børn alvorligt. Både de medvirkende børn og børne-seerne rundt om i de danske hjem har taget rigtig godt imod Ultrahuset. I den løbende kontakt og i opfølgningsprogrammerne kan vi høre, at børnene har fået rigtig meget ud af være med. Graden af aktivitet på Ultrahusets website omkring programmerne viser desuden, at der er mange børn derude som kan bruge programmerne til noget i deres eget liv.
Ifølge Sørine kan ingen sikre, at der ikke er børn, som fortryder deres deltagelse senere. Vi kan selvfølgelig ikke udstede garantier – det kan ingen. Til gengæld kan vi gøre vores allerbedste for at sikre, at børnene og deres forældre får en rigtig god og positiv oplevelse - både undervejs i produktionen og når programmerne bliver vist. En oplevelse som vi indtil nu kan se styrker både deltagerne og seerne, og støtter dem alle i, at det er godt at tale med andre om det, der er svært i skolen og derhjemme – og vigtigst af alt – at man altid kan hjælpe hinanden.