Danske lærere er ifølge de såkaldte »forenklede fælles mål« (Folkeskolereformen, 2013) forpligtet til at implementere sundheds- og seksualundervisningen i samtlige skolens fag allerede fra de små klasser. Emnet skal lære eleverne at mærke egne grænser – samt respektere andres – og ikke mindst udvikle kompetencer som selvværd, empati og anerkendelse af forskellighed. De skal lære at indgå i givtige relationer og støttes i udviklingen af egen identitet.

Ideelt set skal sundheds- og seksualundervisningen være med til at give landets skoleelever nogle redskaber og handlekompetencer, så den enkelte kan udvikle en sund seksualitet, der opleves som en meningsfuld og berigende del af tilværelsen i et ligeværdigt samspil med andre.

Da muligheden for at opprioritere sundheds- og seksualundervisningen opstod ved den ny læreruddannelsesreform i 2013, forblev området beklageligvis under de såkaldte »skal-kurser«, som den enkelte uddannelsesinstitution er forpligtet til at udbyde, men som er omfattet af valgfrihed.

Det er således op til den enkelte lærerstuderende, om vedkommende vil vælge kurset »sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab«, hvor undervisningen begrænser sig til 14 lektioner med 80 pct. mødepligt, men både uden eksamen og optjening af ECTS-point.

Går man tilbage til tidligere tiders bekendtgørelser på læreruddannelserne, kan man ligeledes konstatere, at sundheds- og seksualundervisningen ikke har været tillagt nogen særlig betydning.

Vigtigt som aldrig før

Det er en skam, at lærerne har få og dårlige forudsætninger for at varetage den seksuelle sundhed og trivsel i landets mange skoler, da der ellers er problemer nok at tage fat på.

F.eks. synes næsten hver fjerde unge, at det er i orden at videresende nøgenbilleder af andre, som de ikke kender. I skrivende stund har anklagemyndigheden over hele landet tiltalt over 1.000 unge for at have delt seksuelt krænkende videomateriale af to 15-årige.

Fra organisationen Børns Vilkår lyder det ligeledes, at de får mange henvendelser fra unge, der af en ene eller anden årsag er kommet i problemer på grund af elektronisk deling af krænkende materiale. Det vidner om, at sundheds - og seksualundervisning med fokus på digitale omgangsformer i forhold til relationer, krop og seksualitet er vigtig som aldrig før.

Sidst men ikke mindst, er der blandt 15-24-årige set en klar sammenhæng mellem negative seksuelle oplevelser – herunder at have følt sig presset til sex – og fænomener som ensomhed, mobning, cutting og ringe livskvalitet.

Lærernes hverdag

Som lærer med over 20 års erfaring i specialregi er det min oplevelse, at seksualitet er omgivet af tabu, og at sundheds- og seksualundervisningen ikke er et emne, der prioriteres i undervisningen, hvilket dybest set betyder, at eleverne ikke får den viden, de har så hårdt brug for.

Dette på trods af, at erfaringer fra specialområdet viser, at denne gruppe kan have ekstra brug for viden og vejledning i forhold til seksuel sundhed og trivsel, som er tilpasset deres funktionsniveau og kommunikationsform.

Min egen erfaring er, at børn og unge med særlige behov på mange måder er ganske almindelige unge, når det handler om identitetssøgning, venskaber, kropslig nysgerrighed og usikkerhed i forhold til kæresteliv, men samtidig kan de have særlige udfordringer, når det gælder krop, kærlighed, intimitet og seksualitet.

Ifølge foreningen Sex og Samfund og konklusionerne fra mit eget masterspeciale kan denne gruppe have særlige vanskeligheder i forhold til at danne sociale relationer, skelne mellem lyst og ulyst, aflæse ja- og nejsignaler samt afkode normer og adfærd, hvilket for nogle kan føre til seksuelt bekymrende adfærd.

Behandlingsenheden JanusCentret har ydet hjælp og støtte til børn med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd over for andre børn siden slutningen af 2003. Det overordnede formål er at forebygge seksuelle overgreb mod børn, begået af andre børn.

Af JanusCentrets statusrapport fremgår det, at over halvdelen af de børn og unge, som er henvist på baggrund af egentlig bekymrende eller krænkende adfærd over for andre børn og unge, går i specialklasse eller på specialskole på visitationstidspunktet. Majoriteten af klienterne er drenge, der befinder sig i begyndelsen af teenageårene, og mange har – ofte i flere år – udvist seksuelt bekymrende adfærd.

Desuden fremgår det, at en tredjedel af samtlige seksuelle overgreb mod børn og unge begås af andre børn og unge under 18 år, hvilket giver anledning til, at viden omkring disse problemstillinger bringes ind i skoleverdenen.

Målet har betydning på flere planer. Det handler om både at beskytte og hjælpe den unge – som potentielt kan udvikle seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd – til at få et godt liv med en sund seksualitet og samtidig forhindre, at andre måtte blive udsat for seksuelle overgreb.

Men for at vi kan handle ansvarligt i forhold til ovenstående er det vigtigt, at vi gennem efteruddannelse sikres viden om børns naturlige seksuelle udvikling, og hvad der omvendt karakteriserer seksuelt bekymrende adfærd. For viden om disse områder er forudsætningen for, at vi som professionelle kan understøtte børn og unges naturlige, seksuelle udvikling og samtidig være i stand til at identificere en seksuelt bekymrende adfærd.

Børn skal lære om grænser i skolen

Sundheds- og seksualundervisningen skal implementeres løbende gennem hele skoleforløbet – og ikke kun reserveres til udskolingsklasserne. Og når det handler om at forebygge seksuelt bekymrende adfærd eller digitale krænkelser, er det vigtigt, at børn og unge præsenteres for undervisningsforløb, der giver dem viden og indsigt i egne grænser og ikke mindst giver dem forståelse af andres.

Undervisning i og om grænser er helt centralt, fordi det er vigtigt at kunne mærke efter, aflæse signaler, sige til og fra, respektere sig selv og andre, hvilket både gælder, når de mødes ansigt til ansigt i den virkelige verden eller interagerer på sociale medier.

Evnen til at indgå i meningsfulde og ligeværdige relationer er ikke en evne, som nødvendigvis kommer af sig selv. Det er noget, som skal udvikles og læres, hvilket ligeledes gør sig gældende, når det handler om ikke at overskride andres grænser. Og her kan en god sundheds - og seksualundervisning virkelig gøre en forskel.

Jeg håber, at denne kronik vil give anledning til overvejelser om, hvordan landets lærere bliver bedre rustet til at facilitere den seksuelle sundhed og trivsel hos børn og unge, og ligeledes at sundheds- og seksualundervisningen fremover får status af et obligatorisk modul på læreruddannelsen. Hvis det kunne lykkes, ville vi være et skridt nærmere på at sikre en positiv, rettighedsbaseret og mangfoldig pædagogisk praksis på området.

Til syvende og sidst handler det om politisk vilje til at adressere problemet, men indtil da er kvaliteten af sundheds -og seksualundervisningen af landets børn og unge desværre overladt til tilfældighederne i en tiltagende kompleks verden.