Det er nye tider for direktør Rasmus Kjeldahl, både fagligt og privat. For syv måneder siden blev han skilt, og lejligheden på Gammel Kongevej på Vesterbro har været til salg siden foråret. Nu er han på udkig efter noget mindre. Det er dog ikke den eneste forandring. I marts stoppede han som direktør for Forbrugerrådet efter 11 års tjeneste. I denne uge tiltrådte han som ny direktør for »Børns Vilkår«, hvor værdier og mål er helt lige til. En forandring og en udfordring, som var netop, hvad han havde brug for.
Der ventede sådan set ikke noget nyt job, da Rasmus Kjeldahl tog sin afsked med Forbrugerrådet, men det var kun positivt. Det var langt nemmere at mærke efter, hvad han egentlig havde lyst til, når der ikke var et job at tage sig af.
»Jeg fik lavet nogle lister over, hvad der interesserede mig, og det var at kunne se en forandring i samfundet, fordi jeg gør mit job.«
Det var netop sådan et job, som »Børns Vilkår« kunne tilbyde ham.
»Det er meget enkelt. Hos »Børns Vilkår« er det essentielle, at man lytter til børn, og tror på, hvad de siger. Det er en fantastisk værdi.«
Og der er nok at tage fat på, mener Rasmus Kjeldahl. »Børns Vilkår« har godt 33.000 samtaler med børn om året på Børnetelefonen. Et par tusind af dem har været udsat for grov fysisk vanrøgt.
Der er med andre ord et udtalt behov for fokus på de problemer, som danske børn døjer med, påpeger Rasmus Kjeldahl.
Det gælder også børn med anden etnisk herkomst, som også har brug for nogle til at tale deres sag. I det hele taget ser han gerne en bredere børnepolitisk dagsorden herhjemme.
»Der er masser af børn i Danmark, hvis rettigheder bliver krænket hver dag. Eksempelvis står det i børnekonventionen, at børn har ret til at blive hørt. Tal fra Ankestyrelsen viser imidlertid, at kun halvdelen af børnene i anbringelsessager får den samtale i kommunen, de har krav på,« siger han.
»Et andet eksempel er skilsmisselovgivningen. Børn har ret til to forældre. Det er jo godt. Men loven bliver af og til brugt forkert, så det er forældrenes ret til barnet, der er i fokus. Det er bare katastrofalt i de tilfælde, hvor det ikke tjener barnets tarv at se begge sine forældre. På den måde kommer det til at handle om forældrenes behov, mens barnets interesse bliver klart tilsidesat.«
Ambitionen er at ændre på tilgangen til børn og børns rettigheder i systemerne. Han er dog forberedt på, at det næppe er et mål, der bliver indfriet den første uge.
»Hvis det var så let, var det nok sket, så der må jo ligge en temmelig stor udfordring i at sikre, at barnets tarv vægter tungere end økonomi og alle mulige andre interesser i forbindelse med børnesager i kommunerne. Der skal være bedre mulighed for at komme efter kommunerne, hvis de forsømmer deres forpligtelser. »Børns Vilkår« har allerede nogle projekter i gang, men vi skal gøre endnu mere,« siger han.
Børns problemer i Danmark er dog meget mere end vanrøgt og socialsager. Andre problemer af børnelivet, som f.eks. mobning, der igen har været på dagsordenen denne uge, har været medvirkende faktor til, at den 48-årige skanderborgenser vil gøre en forskel på børneområdet. Mobning har nemlig været tæt på den nye direktør, og han ser mange gode grunde til at sætte større fokus på netop mobning i Danmark.
»Jeg har to piger, der er store nu, men gennem deres opvækst har det slået mig, hvor meget mobning, der finder sted. De har selv oplevet det en overgang, og folk i deres omgangskreds har oplevet det. Det er navnlig på Facebook, at der foregår en masse, hvor jeg tænker, hold op, hvor er det råt. Der er en barsk virkelighed, som jeg tror mange voksne er lidt lykkeligt uvidende om eller har glemt.«
Derfor er det også nødvendigt at medtænke den digitale virkelighed, som nutidens børn er en del af.
»Jeg havde det okay i skolen, men jeg havde ikke så meget tilfælles med mine klassekammerater. Til gengæld gik jeg til spejder, og den ene verden havde ikke særlig meget med den anden at gøre. Der var sådan en behagelig adskillelse. Det er der ikke i dag. Der bliver man eksponeret på Facebook, og hvis man har lavet et eller andet dumt, ved alle i netværket det. Man er til stede hele tiden i det rum, og kan ikke komme ud af det. Det synes jeg må være hårdt,« siger han.Men har danske børn det generelt ikke ret godt?
»Jo, man skal holde fast i, at det går rigtig godt for mange børn. 80 procent af danske børn er glade og tilfredse og trygge, men der er så 20 procent, der ikke er det. Vi er nødt til at gå ind i de sociale dynamikker og gøre op med mobning, for mobning er et kæmpe problem, hvilket vi også kan se på BørneTelefonen, hvor drillerier og mobning er det emne, allerflest henvender sig om. Mit indtryk er, at mange institutioner er lammede i forhold til at gribe ind, fordi de ikke kan finde ud af at orientere sig i de sociale dynamikker blandt børn, blandt andet på Facebook,« siger han.
Derfor er det tit op til børnene selv at løse problemerne, men det er ikke godt nok, mener direktøren.
»Vi har forbudt forældre at slå deres børn, men vi har ikke forbudt mobning. Det kunne man jo godt. Der ville selvfølgelig være mobning alligevel, men det ville forpligte organisationer og institutioner til at gribe ind. På den måde ville det ikke længere være et spørgsmål om vi skal gøre noget,« siger han.
De mange store ambitioner kræver dog større udbredelse, og derfor har Rasmus Kjeldahl en ambition om at slå »Børns Vilkår« fast med syvtommersøm hos befolkningen, som det sted, man skal gå hen, hvis man vil forbedre vilkårene for danske børn.
»Det er slående, at der er 650.000 medlemmer af ældresagen, men at der i børns vilkår og lignede organisationer er meget færre. Det klare svar er selvfølgelig, at vi alle sammen bliver ældre, men ikke bliver børn igen. På den anden side er børn jo dét, folk er allermest optaget af. Jeg tror, det handler om, at folk ikke har styr på, hvad de forskellige børneorganisationer egentlig står for, og hvor man skal gå hen med sin støtte.«
Men det skal efter planen blive helt klart nu.
»Jeg håber, at om tre til fem år vil »Børns Vilkår« stå klart for alle som den organisation, man ringer til, hvis man vil vide, hvordan børn har det i Danmark, og den organisation, der går efter en bredere børnepolitisk dagsorden herhjemme,« siger han.
I begyndelsen bliver den største udfordring dog at sikre at de projekter, der er sat i gang bliver fulgt til dørs. Dernæst vurderer Rasmus Kjeldahl, at der stadig er et betydeligt vækstpotentiale i organisationen.
»Vi er i gang med en stor opskalering af børnetelefonen, så den kører 365 dage om året. Selv om vi har godt 33.000 rådgivninger af børn om året, er der stadig tidspunkter på dagen, hvor det er meget svært at komme igennem til os, hvilket jo viser, at behovet er større,« siger han.
Det vigtigste mål er dog at undgå de dårlige sager. Samfundet skal blive bedre til at spotte børns problemer og bedre til at gribe ind tidligt.
»Når man hører om tøndersagen og brønderslevsagen, tænker man »det er enkeltstående, og nu må kommunerne have lært af det«, men så sker det igen. Og der kommer bare flere og flere sager. Det er sindssygt dyrt for samfundet både her og nu, men også på lang sigt, fordi børn med en forfejlet opvækst trækker en bølge efter sig mange år ud i fremtiden. Det er virkelig vigtigt, at der bliver gjort noget. Det vil jeg gerne være med til.«