Fra allerførste gang, vi ser dagens lys, bliver vi fejret – og den dag følger os resten af livet som en årlig begivenhed, hvor vi har krav på gæster, gaver og opvartning.
Men en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Gallup har foretaget for Berlingske, viser, at det ikke længere kun er på den ene dag om året, at de danske børn nyder godt af det festligste traktement, deres forældre kan diske op med.
Knap halvdelen af de 1.116 adspurgte svarer nemlig, at der i dag bliver holdt flere fester for børn, end der gjorde tidligere.
»Det er forældrene, der starter det her fejringsræs. De er bange for, at deres børn bliver skuffede, hvis de ikke får det, som de har ønsket sig, og derfor gør forældrene så meget ud af at fejre deres børn,« siger familievejleder Lola Jensen, der har knap 30 års erfaring i rådgivning, undervisning og foredrag om børnefamilier.
I dag er det ikke længere kun konfirmation, studentereksamen og 18-års fødselsdag, der giver grund til at fejre børnene. I Gallups undersøgelse svarer flere nemlig også, at de mener, at sidste skoledag i 9. klasse, nonfirmation, sidste dag i børnehaven og 13-års fødselsdag også bør fejres.
Fejringerne kræver kage og underholdning
Et af stederne, hvor man oplever det stigende antal fejringer af børnene, er hos kagemageren Dessertdragens Kageværksted i København. Her fortæller konditor Nanna Pörtner, der har mere end 20 års erfaring i at levere mundgodt til danskernes festligheder, at det langtfra kun er de gammeldags fødselsdagskager, der efterspørges.
»Vi oplever, at folk skal bruge kager til alle mulige andre fester end fødselsdage. Det kan være til en lejrtur eller til en tøse-fest. Men vi får faktisk også flere og flere bestillinger på kager til etårs fødselsdage. Og det er jo ikke bare flade kager, folk vil have – de vil have store unikke kager i flere etager eller i 3D, som passer til netop deres barn,« siger Nanna Pörtner.
Men selv om danskerne er blevet mere generøse til at fejre deres børn i alle tænkelige og utænkelige afskygninger, er det ikke kun de flere forskellige anledninger, der giver forældrene grund til at investere i et unikt arrangement til deres poder.
Flere gange har Nanna Pörner nemlig også oplevet, at forældrene bestiller kager, der skal være »flottere« eller »smage bedre« end andre kager, også selv om det kan blive dyrt.
»Vi oplever, at folk kommer til os, fordi de har fået det anbefalet af andre, og udfra det kan jeg jo godt se, at der går lidt prestigekonkurrence i det for forældrene. De vil gerne gøre noget ekstra for deres børn, og give dem en speciel kage,« siger Nanna Pörtner.
»Jeg har engang lavet et par Manolo Blahnik stiletter som kage til en niårs fødselsdag, og en 3D bil til en seksårs fødselsdag til 4.500 kroner.
Personligt synes jeg jo bare, at det er sjovt at lave alle de her forskellige specielle kager, men man tænker da over, hvad vi så skal stille op til barnets næste fødselsdag,« siger Nanna Pörtner.
I Gallups undersøgelse svarer 18 procent af de adspurgte med hjemmeboende børn, at de har købt maden eller kagen færdig, mens 29 procent har købt sig til et arrangement i forbindelse med fejringen af deres børn.
Interessen for at lave et særligt arrangement for børnene nikker klovnetruppen Cirkus 3 genkendende til.
»Vi oplever, at folk synes, at det kunne være sjovt at give deres børn noget ekstra. Man får jo ikke længere så mange børn, så der er nok også bedre plads i økonomien til at gøre noget mere ud af at fejre børnene. Og så har forældrene måske heller ikke længere rigtig tid til selv at planlægge en skattejagt,« fortæller Bo Bjerregaard, der er professionel klovn hos Cirkus 3.
Inspiration fra udlandet
Han peger på, at fænomenet med at hyre klovne længe har været en fast del af børnefødselsdage og arrangementer for de små i udlandet, og at det sandsynligvis er der, de danske forældre har hentet deres inspiration til den særlige måde at fejre børnene på.
»Jeg tror, at folk ser det her i udlandet, og i globaliseringens navn tager de ideen med hjem,«siger Bo Bjerregaard.
»Det er svært at sige præcis, hvorfor de gør det, men jeg tror, at det er for at gøre noget mere for deres barn. Nogle gange er det måske også for at vise sig lidt. Vi er blevet hyret til at lave klovnerier til små børns fødselsdage, og der siger forældrene da, at det ikke er for barnets skyld, men for at gæsterne får en god oplevelse,« siger han.
Den betragtning er familievejleder Lola Jensen enig i. Hun mener nemlig også, at den påvirkning fra udlandet, som børnene får gennem fjernsynet og internettet, er med til at skrue deres forventninger op.
Men selv om de glansfulde og farvestrålende fester fra alverdens lande er med til at sætte rammen for, hvordan børnene gerne vil fejres, er det blot seks procent af de adspurgte forældre, der har følt, at deres barn har presset dem for at få et brag af en fest.
»Børnene ser jo Hannah Montana og den slags ting, med masser af glans og glamour, og her ser de altså nogle ting, som de gerne vil have, og som forældrene er tilbøjelige til at give efter på, fordi de ikke vil skuffe deres børn. Derfor står vi med en hel masse børn og unge, der har meget svært ved at blive begejstret over små ting,« siger Lola Jensen.
»Til konfirmationen handler det jo ikke længere bare om at have haft en god dag, det handler om, hvor mange penge, man har fået. Vi ser også, at børn i dag får tatoveringer tidligt, de har bungee jumpet og de har været på pubcrawl i Prag som 18-årige.
Så der skal pludselig rigtig meget til at begejstre dem, og det betyder altså, at forældrene er nødt til at gøre noget ekstraordinært for at underholde deres børn,« forklarer Lola Jensen.
Børnene bliver forældrenes projekt
39 procent af dem, som har deltaget i Gallup-målingen, mener, at stigningen i antallet af fester skyldes, at børnene er blevet projekter og statussymboler for deres forældre.
Og 34 procent mener, at stigningen kan skyldes, at forældrene i dag har et større mentalt og økonomisk overskud, end generationen før dem havde.
Men festlighederne har ikke kun taget om sig, fordi forældrene er blevet mere velhavende eller bevidst har skruet op for fejringerne. Det mener adjunkt Dil Bach fra Institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet. Hun har forsket i forældrerollen og familieliv og mener, at årsagen til det øgede antal fejringer af børnene også skyldes en generel samfundsmæssig ændring.
»Den funktion, som børn har for os, har ændret sig. I helt gamle dage var børn en arbejdskraft, og i takt med at vi med tiden ikke har noget at »bruge« børnene til, har de fået en følelsesmæssig funktion for os, som også er forstærket af, at vores ægteskaber bliver mere og mere sårbare,« siger Dil Bach.
»Så hvor det tidligere var parret, der var det stærkeste, er den store kærlighed i familien nu den, vi har til vores børn. For dem ved vi med sikkerhed, at vi altid vil elske, også selv om vores ægteskab går i stykker.«
Og det kan ifølge Dil Bach være årsagen til, at forældrene er villige til at ofre mere for, at deres »projekter« lykkes.
»Den tid, vi lever i nu, er desuden stærkt præget af, at vi tænker meget over den barndom, vi giver vores børn, og at vi opfatter barndommen og forældrene som determinerende for barnets liv, velvære og fremtidsmuligheder. Derfor vil forældrene også gerne give børnene gode minder. Opdragelse og forældreskab er i det hele taget blevet et projekt eller en bedrift, som vi er stolte af, når det lykkes – og det mener vi så, skal fejres,« forklarer Dil Bach.
Ikke kun fest og ballade
Det øgede antal fester og fejringer giver dog ikke kun grund til sjov og glæde, vurderer Lola Jensen, der frygter, at fejringerne både vil få betydning for børnenes og samfundets fremtid.
»Går dit barn i klasse med en, der får et karaokeanlæg, eller som kommer i helikopter til 9. klasses sidste skoledag, så starter gruppepresset. Og det betyder altså, at vi får ét hold forældre, der godt kan følge med på alt det her, og ét, der slet ikke kan,« siger Lola Jensen.
»Det er en rigtig god ide at holde et møde med de andre forældre i klassen tidligt for at få lagt en linje. Hvis det her festræs først begynder at køre, er det for sent at stoppe det. Og så risikerer de forældre, der ikke kan følge med, at holde nogle fester, som børnene synes er kedelige, og det er hårdt for de svage børn.«
Lola Jensen mener derfor, at man gør børnene en bjørnetjeneste ved ikke at prøve at nedtone de storstilede fester.
»Hvis vi bliver ved med at give børnene de her store ting, så gør vi det svært for dem. Som små er det jo nok bare at sige titte-bøh til dem for, at de bliver begejstret,« siger hun.
»Men med alt det, de får i dag, risikerer vi, at der kommer til at stå en hel masse piger, der får meget ondt i livet, fordi de ikke kan leve op til alle de her idealer.
Og en masse drenge, der ikke gider deres ungdomsuddannelser, fordi det er kedeligt – og de ikke får et kick ud af det, ligesom da de var på pubcrawl eller bungee jumpede.«
Masser af fest
Nicolai, Merve og Amanda, der går på Ørestad Gymnasium, har alle været med til store fester, især 18-års fødselsdage.
»Det kan ikke blive for stort«
Merve Melike Yilmaz, 18 år
»Det er altid dejligt at blive fejret. Gennem mit liv er jeg nok mest blevet fejret, hvis jeg har gjort mig fortjent til det, har opnået noget, eller når det har været min fødselsdag, selvfølgelig,« siger Merve Melike Yilmaz.
Hun går til daglig i 3.g på Ørestad Gymnasium, og selv om festerne er mange, er det den 18-årige piges seneste fødselsdag, der står klarest i erindringen af de mange fejringer.
»Jeg havde selv inviteret folk til min 18-års fødselsdag, og jeg regnede egentlig ikke med så meget. Men så blev jeg iklædt en gallakjole, og der var blevet lejet en DJ og et stort lokale. Der kom 50-60 mennesker, og det var helt vildt. Det er klart den største fejring af mig,« siger Merve Melike Yilmaz.
Den store fest, der var blevet arrangeret af Merve Melike Yilmaz familie for at hylde fødselsdagen, gik rent ind hos den unge studerende, der elsker de store fester.
»Jeg synes, at jo vildere det er, jo bedre. Det kan ikke blive for stort – for det giver bare en god stemning, hvis der for eksempel er lys og en DJ. Så længe det ikke føles som om, at privatfesterne er blevet offentlige, hvor folk bare kommer, fordi man siger, det bliver en stor fest.«
»Man skal nok finde en måde at holde fest«
Nicolai Glarvig, 18 år
Min familie har altid ment, at det har været vigtigt at fejre alt muligt; fødselsdage, konfirmation og da jeg fik kørekort. Også selv om jeg ikke selv er så meget for at blive fejret, fordi jeg synes, at det er underligt at blive sat i rampelyset, bare fordi der er gået et år,« siger Nicolai Glarvig.
Men trods modviljen mod festerne for sig selv, holder Nicolai Glarvig sig ikke tilbage, når det kommer til at fejre vennerne. Og her oplever den 18-årige gymnasieelev fra Ørestad Gymnasium, at folk gerne gør noget ekstra ud af at fejre de store mærkedage.
»Sådan helt generelt er der jo mange ting, der bare skal fejres. Men jeg synes, at 18-års fødselsdagene er de vildeste. Det er virkelig noget, folk vil fejre,« siger Nicolai Glarvig.
»Vi var for eksempel til en 18-års, der blev holdt i en ret stor lejet bygning, der var DJ, lys og optræden, det var ret vildt. Ham, der havde fødselsdag, havde nærmest en masse formelle pligter, fordi det var så stort, og der var så mange mennesker, som han skulle sørge for, havde det godt.«
Men trods de store fester, mener Nicolai Glarvig ikke, at der er gået konkurrence i, hvem der kan holde den største fest. »Det er helt sikkert noget, som børnene gerne vil have, og hvis forældrene ikke giver det, skal man nok finde en anden måde at holde fest på.
Som regel tror jeg dog, at det er forældrene, der hiver fat i deres kontakter for at leje et lokale eller købe sprut i Tyskland for at hjælpe deres børn,« siger Nicolai Glarvig. »Men selv om festerne bliver store, så går der ikke konkurrence i det, synes jeg.
Hvis vi har været til en stor fest, så snakker vi bare om, hvor vild den var, og det betyder ikke noget for den næste.«
»Man risikerer at blive skuffet«
Amanda Prip Dohn, 19 år
»Jeg er det eneste barn, der bor hjemme, og derfor vil mine forældre også gøre meget for, at jeg kan holde lige den fest, jeg gerne vil have. Og sådan tror jeg, at mange har det – folk er villige til at gøre noget ekstra ud af det, når de skal fejres. De inviterer mange mennesker og pynter op, og det skal være en god oplevelse for alle, så man må jo betale det, det koster,« siger Amanda Prip Dohn, der går i 3.g på Ørestad Gymnasium.
Da hun blev 18 for mere end et år siden, var der da heller ikke sparet på noget. Selv ville den 19-årige studerende gerne holde en middag for 30-35 venner og en efterfølgende bytur. »Min mor og far betalte mad, øl og vin til middagen for alle gæsterne. Det var ligesom en del af det at blive 18, at de ville give det. Så betalte jeg til gengæld selv for at få reserveret et par borde i byen med drikkevarer, det gav jeg 3.000 kroner for, men det er noget jeg gerne vil gøre for, at mine venner har en god aften,« siger Amanda Prip Dohn.
Hun mener at de mange fejringer, som hun husker fra sit liv, har været vigtige for at runde de forskellige kapitler af.
»De største fester, jeg kan huske, er da jeg var færdig i 9. klasse som blev slået sammen med min nonfirmationsfest og min 18-års fødselsdag, og så glæder jeg mig helt vildt meget til studenterfesterne. Jeg synes, at de – ligesom afslutningsfesten i 9. – er vigtige, fordi man har været sammen så længe, og kæmpet for at nå her til sammen, og så skal man da også runde det af sammen på en god måde, og det kan for eksempel være med en stor fest,« siger Amanda Prip Dohn.
»Men når festerne er store, risikerer man også at blive skuffet, hvis den ikke kan leve op til de forventninger, man har. Det handler jo ikke om at slå de andres store fester, folk har deres egne krav, og det er fedt, at der ikke går sådan noget MTV »My sweet 16« i det, med hvem der har den største kjole, eller kan få den bedste kunstner til at komme og optræde,« siger Amanda Prip Dohn.