Hvem kan fortolke et røntgenbillede af sin egen maltrakterede krop som et poetisk billede af en fugl? Vel at mærke, mens man ligger på en stue på et sygehus i Esbjerg og ser ned i 'et stort, sort hul'.

Det kan Bodil Jørgensen, skuespiller, lidt komiker; et elskeligt, rummeligt, krøllet og spirituelt menneske. Det sidste vil man opdage, hvis man bevæger sig ud i en af landets små teatersale og oplever hendes helt nye solo-show/foredrags-turné, 'En aften med Bodil Jørgensen', der havde premiere torsdag aften.

Der er mange gode grunde til at opsøge årets - på godt og ondt - store skuespillernavn 2014 på en af de små scener.

Se billederne: Bodil Jørgensens mange roller

Bodil Jørgensen er alene på scenen sammen en glimrende pianist. Fans af Bodil vil ikke finde det overraskende, at han hedder Bjarne og er en gammel nabo og ven fra en periode, hvor hun boede i et shithole af en ejendom på Nørrebro.

Showet, eller lad os kalde det cabaret-foredraget, er en kronologisk fortælling om Bodil Jørgensens liv fra barndommen i Bøvling og omegn (den er åbenbart stor) og videre i Vejen over ungdommen i Aarhus på engelskstudiet. Der, som hun meget smukt siger det, var alt for intellektuelt - de andre ville analysere, hun ville ned og leve med og mærke de personer, der optrådte i Shakespeares bøger.

En periode optrådte hun sammen med handicappede i Krykkompagniet. Så videre som skuespiller, som hun nu har været 29 år, medregnet tiden på teaterskolen.

Den første del er mest anekdoter, leveret med den underspillede jørgensenske tone, som på mange måder har samme lyd som den hausgaardske tone. Hun lægger ud med at definere familiens 'traktorforbandelse'. Hun kom selv alvorligt til skade - overlevede ved et mirakel - ved en traktorulykke sidste sommer.

Hendes farfar, en hestehandler, nægtede at anskaffe sig en traktor. Den eneste teknik, han tillod sig selv, var et stueur. Og da den lokale brugs fik elektroniske skydedøre, nægtede han at handle der. Han har Bodils (og BTs udsendtes) fulde sympati. Da en onkel endelig anskaffede sig en traktor, jævnede den straks ved et uheld en søsters hus med jorden.

Vi møder et skævt persongalleri, skarnsunger og voksne, anført af Onkel Bent. Først og fremmest de to meget forskellige, højt elskede forældre. Forstår at Bodil med det røde hår og ergonomiske støvler med skinner blev mobbet i skolen, men hurtigt lærte at ignorere det. I øvrigt fandt hun trøst i et hemmeligt rum i barndomshjemmet, hvor hendes tre første forelskelser, en neglebidende dreng fra klassen, Tony Curtis og Roger Moore på skift kom til te.

Undervejs synger hun bl.a. en morsom vise om villakvartersfruen med skjulte længsler. Desuden 'Pige træd varsomt' og Kaj Munks 'Den blå anemone'. Hun giver også sit nummer fra sidste års Tivoli Revy 'Tam-Tam' (sålænge hun nåede at være med) som Fælles-Else med den ikke videre subtile 'Brændeknippe'. Med pointen, at kvinder som Fælles-Else godt kan få masser af knippe, men hun betaler for det.

Sådan er det med  Bodil Jørgensen; sorte absurditeter changerer konstant med et bluesblåt anstrøg af dyb alvor og et rødt hjerte.

'Jeg har ingen timing, jeg gør det bare,' siger hun som forklaring på,  at hun ikke opfatter sig selv som komiker. Visse vasse, vil jeg mene. Bodil Jørgensen har en særegen musikalitet, en måde at lade sine pointer falde urytmisk, ofte 'off key' ind i fortællingen som med en tilfældighedernes timing. Som før skrevet af denne signatur - det minder lidt om Jørgen Ryg i dennes storhedstid.

I den anden afdeling møder man en mere reflekterende Bodil. Selvfølgelig er hun påvirket af sin ulykke og det efterfølgende møde med Gud, som hun siger, følelsesmæssigt og fysisk. Men hun er samtidig tydeligvis stærkt påvirket, menneskeligt og spirituelt, af sit møde med Fiil-familien, der nu i fire generationer har drevet kroen i Hvidsten, rammen om den succesfulde film om Hvidstensgruppen. Her spillede Bodil Gudrun Fiil.

Bodils møder med døden - første gang ved en historisk togulykke i 1988 - har givet hende perspektiv,  taknemmelighed og erkendelser, som hun gavmildt deler med os andre. Opsummeret som, at 'prisen for kærligheden er, at man kan miste den'.

Det var tydeligvis ikke hele materialet, der sad som det skulle, på denne premiereaften. Der var klædelig nervøsitet. Men alt i alt et både tankevækkende, syret sjovt og underholdende møde med  en dyb, reflekterende og måske mindre vulgær Bodil Jørgensen, end de nye tv-satirepublikum ville forvente.

'En aften med Bodil Jørgensen', PH Caféen, Halmtorvet 9, Kbh. V. Premiere torsdag aften.

Bodil Jørgensen kan opleves igen på PH Caféen 20. og 21. januar og 28. og 29. januar. Alle dage kl. 20. Billetter kan findes her.