Hun var som troende menneske meget optaget af kunst med religiøse motiver, men også Grønland og grønlandsk kunst betød meget for hendes motivverden.
Hun arrangerede i 1968, hvad der er blevet kaldt den første seriøse udstilling af dansk kunst i Grønland og tilrettelagde omvendt - på Louisiana - i 1969 den første egentlige udstilling af grønlandsk kunst i Danmark.
Bodil Kaalund var også initiativtager til og medstifter af Grønlands Kunstskole, og sad i en komité, der arbejdede for oprettelse af et kunstmuseum i Grønland. Det blev også til et stort værk om grønlandsk kunst, der er oversat til adskillige sprog.
Bodil Kaalund blev født i Silkeborg som datter af maleren Martin Kaalund-Jørgensen, der er blevet kaldt Asger Jorns første lærer.
Som barn havde hun kigget på faderens malerier - men også gengivelserne i hjemmets store kunstbøger. Og tidligt havde hun blik for farverne i barndommens vidunderlige hverdagsbilleder som sæben og blånelsen og suppens fedtperler og gulerodsterninger, der for Bodil Kaalund blev til hele verdener af farve og til runde og firkantede former i et flydende univers.
Hun ville male figurativt. Selv om det ikke var så velset på Kunstakademiet, hvor hun blev optaget i 1950. For som professor Kræsten Iversen pædagogisk forklarede hende: »Ja, ja, bette Kaalund. Man har talent. Men sådan maler vi ikke længere. Vi er kommet ind i den abstrakte tidsalder.«
Talentet blev imidlertid forløst for alvor under rejser til navnlig de nordiske lande, for det blomstrede af bibelske billeder og malerier af hverdagslivet og især madvarer. Det sidste som vanitas-billeder, altså en ældre tradition i kunsthistorien som går ud på at minde om, at livet er forgængeligt.
Bodil Kaalund var en djærvt troende kristen, der har udsmykket en Guds velsignelse af kirker. En af de første lå i Lemvig, og det må have været en lang rejse med tog engang i 1970erne fra København til den smukt beliggende fjordby for at fortælle menighedsrådsformanden, at hun var glad for opfordringen, men hun synes lige, hun ville nævne, at hun netop var blevet skilt.
Derfor kunne de nu godt drikke en kop kaffe, mente han, og samarbejdet med byen gik da også fint i næsten 40 år, for hun blev æresborger i Lemvig, og en kreds af byens borgere tog initiativ til et museum for hende.
Som hun med typisk beskedenhed fik ændret til Museum for Religiøs Kunst, der har vist mange fine udstillinger af kunstnere, som arbejder ud fra en bred optagethed af forståelse af tilværelsen.
Det var også fra museet, initiativet til en bog om Bodil Kaalund kom for nogle år siden, og undertegnede bidrog til den.
Som nævnt var udgangspunktet skepsis - men når man møder Bodil Kaalund, forstår man, at hun mener det. Det er alvor. Både troen og billederne af den.
Og både alvoren og hendes uselviskhed var en af grundene til, at hun blev så respekteret i dansk og grønlandsk kunst.
Grønland hædrede hende med Hjemmestyrets kulturpris.
I Danmark blev hun blandt andet tildelt Høyen-medaljen af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster for hendes omfattende formidlingsindsats.