I sidste weekend løb Thomas Vinterbergs »Jagten« med hele syv Robert-statuetter. I aften bliver årets Bodil-pris uddelt på Bremen Teater i København. Her har »Jagten« igen mulighed for at få del i filmpriserne. I alt er »Jagten« nomineret i fire af de otte kategorier. I både kvindelig birolle og mandlig birolle har »Jagten« to nominerede. Desuden er Mads Mikkelsen nomineret til mandlig hovedrolle og »Jagten« er nomineret til begge film.

Lars Von Triers »Nymphomaniac« er dog den film, der er nomineret til flest kategorier. Filmen var ellers ikke nomineret ved Robert-uddelingen. Det skyldtes, at Zentropa hellere vil indstille filmen til næste års Robert-uddeling, når den lange udgave af filmen har haft premiere.

Forskellen på en Robert og en Bodil er, at det ved Robert-prisen er Danmarks Film Akademis medlemmer, der kan stemme om vinderne. Det vil sige alle, der arbejder i filmbranchen. Til Bodil-prisen er det Danske Filmkritikere, der består af 49 filmjournalister og -kritikere, der vælger vinderne.

Du kan følge Bodil-uddelingen her på b.dk, hvor vi vil liveblogger fra showets start klokken 20.

Herunder kan du se de nominerede. Foruden de otte kategorier vil der også blive uddelt en »Sær-Bodil« og en »Æres-Bodil«

Dokumentar:

  • Blodets Bånd

  • Sepideh – Drømmen om Stjernerne

  • Ai Weiwei the Fake Case

Kvindelig birolle:

  • Anne-Louise Hassing (Jagten)

  • Susse Wold (Jagten)

  • Kristin Scott Thomas (Only God Forgives)

  • Uma Thurman (Nymphomaniac)

  • Sonja Richter (Kvinden i Buret)

Mandlig birolle:

  • Roland Møller (Nordvest)

  • Lars Ranthe (Jagten)

  • Thomas Bo Larsen (Jagten)

  • Jamie Bell (Nymphomaniac)

  • Fares Fares (Kvinden i Buret)

Kvindelig hovedrolle:

  • Sofie Gråbøl (Lossens time)

  • Charlotte Gainsbourg (Nymphomaniac)

  • Stacy Martin (Nymphomaniac)

  • Helle Fagralid (Sorg og Glæde)

Mandlig hovedrolle:

  • Jakob Cedergren (Sorg og glæde)

  • Mads Mikkelsen (Jagten)

  • Nicolas Bro (Spies & Glistrup)

  • Gustav Dyekær Giese(Nordvest)

  • Stellan Skarsgård (Nymphomaniac)

Ikke-amerikanske film:

  • Paradis-trilogien

  • Broken Circle Breakdown

  • Den store skønhed

  • Adéles liv kapitel 1 & 2

  • Smagen af rust og ben

Amerikanske film:

  • Before Midnight

  • Django Unchained

  • Frances Ha

  • Gravity

  • Hushpuppy

Danske Film:

  • Jagten

  • Nymphomaniac

  • Sorg og glæde

  • Nordvest

  • Kvinden i buret