Det var en af den slags ideer, der virkede så rigtig på papiret, men nok burde være gennemtænkt en smule mere.

For da den stenrige britiske musiker og selvbestaltede velgører, Bob Geldof, i sidste uge samlede en række unge og aldrende pop- og rockstjerner i Band Aid 30 og genindspillede en omskrevet version af 80er-hittet »Do They Know Its Christmas?« så blottede han samtidig sin egen himmelråbende naivitet. En naivitet der kun kan komme fra en mand, der konsekvent nægter at lytte til eksperterne, men stædigt holder fast i »jeg-alene-vide« og afviser enhver kritik med en byge af bandeord. En naivitet der i sidste ende kan vise sig at gøre mere skade end gavn, dér hvor det var meningen, at det skulle hjælpe. På ebola-katastrofen i Afrika.

En ting er, at Geldof efter indspilningen begik den dumme fejl at hænge sangerinden Adele ud på TV, for ikke at ville være med, og kun tænke på sig selv. For det første havde han ikke talt med hende, og for det andet havde Adele i al stilfærdighed allerede doneret en betydelig del af sin formue via Oxfam til kampen mod ebola. Noget som Geldof med sin kæmpe formue end ikke havde gjort. Han havde blot givet noget af sin »tid«. Den fejl må man tilskrive mandens udviklede evne til at tale, før han tænker.

Det værste er imidlertid, at Geldof i al sin naive godhed helt havde glemt, at der er forskel på at lave en sang og en video, der skal indsamle penge til hungersnøds-katastrofen i Etiopien som man gjorde tilbage i 1984 og så en sang og en video, der skal indsamle penge til bekæmpelse af en livsfarlig og smitsom sygdom som ebola. Ganske vist havde han på forhånd haft nærvær nok til at ændre teksten i »Do They Know Its Christmas?« så den passede til den nye situation, men ved nærmere eftersyn viste det sig, at den alligevel var smækfyldt med fejl. Blandt andet blev linjerne: »Where a kiss of love can kill you and there’s death in every tear«, og »There is no peace and joy in West Africa this Christmas« mødt med hård kritik for at være både unuancerede og direkte usande.

»At synge disse linjer ville for mig simpelthen være en løgn«, som sangeren Nana Richard Abiona, bedre kendt som Fuse ODG, der i sidste uge skrev et indlæg med titlen »Hvorfor jeg måtte sige nej til Band Aid« i The Guardian. Abiona, der har ghanesiske rødder, var blevet spurgt af Bob Geldof, om han ville være med i Band Aid 30, men efter moden overvejelse havde han takket nej. Ikke blot fordi det, han skulle synge, var forkert. Han brød sig heller ikke om Bob Geldof og Band Aids chok-taktik i den medfølgende musikvideo, der viser et trøstesløst Afrika uden nogen fremtid.

»Disse negative billeder kan givetvis indsamle nogle pege på kort sigt, men de langsigtede skader vil tage meget længere tid at hele,« lød det fra Abiona. Han bakkes op af musikproduceren Carlos Chirinos. Helt uden Bob Geldofs bandeord og store armbevægelser har han sammen med en række af Afrikas største musikere lavet sangen »Africa Stop Ebola«. En sang, der ikke blot forsøger at samle penge ind til Læger Uden Grænser, men også fortæller afrikanerne, hvordan de bedst undgår at blive smittet.

»Vores sang forsøger at opbygge et håb for Afrika. Bob Geldofs sang dræber derimod ethvert håb, for den portrætterer HELE Afrika som et sted, hvor det eneste, du hører, er lyden af død og undergang,« har Chirinos sagt til BBC.

Indtil videre har Bob Geldofs svar på kritikken været »Bullocks!« Som debattøren Bryony Gordon nævnte det i en klumme i The Telegraph: »Det er den slags svar, du kan forvente fra en 21-årig med en YouTube-kanal. Ikke fra en 63-årig, der forsøger af engagere folk i en så alvorlig sag som ebola.«

Og hvor har hun ret. Geldof virker med sit Band Aid 30-projekt helt ude af forbindelse med virkeligheden. En hysterisk krukke, der fra sit verdensfjerne rigmandspalæ træder frem hvert tiende år for at redde Afrika. Nogle gange er livet bare mere nuanceret end en gammel popsang.