De danske BMW-ejere gør sig endnu en gang bemærket som kongerigets mest tilfredse bilejere. Det fremgår af FDM’s årlige tilfredshedsundersøgelse, Autoindex, hvor BMW for sjette år i træk slår konkurrenter som Mercedes (nr. 2), Volvo (nr. 3), Toyota (nr. 4) og Audi (nr.5). I undersøgelsen bliver danske bilejere bedt om at vurdere tilfredsheden med deres bilmærke på parametre som værksted og forhandler foruden selve produktet og loyaliteten over for mærket.
I BMW’s tilfælde har netop tilfredsheden med bilens egenskaber været medvirkende til en høj placering igennem flere år, men i dette års undersøgelse har BMW-ejerne givet udtryk for en større tilfredshed med andet end bare bilen.