»Det er ikke slut, før blondinen har stillet stiletterne.«
Med den bemærkning forsøgte Helle Thorning-Schmidt tilbage i 2012 at indgyde optimisme hos det allerede dengang hårdt prøvede S-bagland. Hun mindede partifællerne om, at »der er kun én ting, som er værre for Socialdemokraterne end at have ansvaret. Og det er ikke at have det.«
Det er den situation, Socialdemokraterne befinder sig i nu. Efter knap fire år ved magten må Helle Thorning-Schmidt give ansvaret fra sig og levere nøglerne til statsministeriet tilbage til Lars Løkke Rasmussen. I nat tog hun konsekvensen af nederlaget. Helle Thorning-Schmidt er steget ned fra stiletterne. Danmark har ikke alene fået en ny statsminister. Socialdemokraterne skal efter 10 år med Thorning også have en ny formand.
»Jeg står ved de beslutninger, jeg har truffet. Og det gælder også i aften. I ved, at jeg som jeres formand hellere vil tage en kugle for meget end en for lidt,« sagde Helle Thorning-Schmidt til en sal propfyldt med socialdemokrater.
Omkring kl. 01 natten til fredag var hun blevet klappet ind i Fællessalen, da hun ankom sammen med sin mand Stephen Kinnock og sine rådgivere.
Selvom Thorning for første gang sikrede fremgang for sit parti - efter syv valgnederlag ved kommunal, folketings- og Europaparlamentsvalg - i hendes tid som S-formand, var det ikke nok. Vælgerlussinger til de Radikale og SF betyder, at Helle Thorning-Schmidt må levere nøglerne til Statsministeriet tilbage til Lars Løkke Rasmussen.
»Lederskab består også af at træde tilbage på det rigtige tidspunkt, og det tidspunkt er nu. Derfor skal socialdemokraterne have en ny leder,« lød Thornings budskab, til de mange socialdemokrater, der var mødt op i Fællessalen for at deltage i en fest, der aldrig rigtig kom i gang.
Allerede ved 20-tiden, da de første exit-polls kom, konstaterede finansminister Bjarne Corydon, at det så ud til at blive en særdeles nervepirrende aften. Men intet er afgjort endnu lød hans budskab til de mange journalister, der stimlede sammen om Corydon, så snart han ankom til den socialdemokratiske valgfest sammen med sin datter. Selv da tilstrækkeligt med stemmer var talt op til, at en blå sejr syntes uundgåelig klamrede flere af de tilstedeværende ministre sig til håbet om, at de store byer ikke var talt op endnu, og at det ville ændre billedet. Alt imens justitsminister Mette Frederiksen afviste at svare på ethvert spørgsmål om, hvorvidt hun vil gå efter at blive socialdemokraternes næste formand, hvis Thorning skulle finde på at trække sig.
Første kvinde
Selvom Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen har haft deres politiske kampe, så var der flere socialdemokrater i salen, som mente, at Thorning indirekte gav stafetten videre til Frederiksen med ordene om, at hun ikke ville blive den sidste kvindelige statsminister i Danmark.
»Jeg er stolt af at have været Danmarks første kvindelige statsminister. Og jeg bliver ikke den sidste; Til alle Danmarks store kvinder og små piger. Vi lever i et åbent land, og I skal bruge alle muligheder,« sagde Helle Thorning-Schmidt.
Hun skrev sig ind i historiebøgerne, den dag hun vandt magten - d. 15. september 2011 - som Danmarks første kvindelige statsminister nogensinde. Men hun skriver sig også ind i Danmarkshistorien som den første statsminister siden 1975, der kun har fået lov at sidde i en periode. Hvordan hendes eftermæle bliver vil først stå klart, når historikerne tager over og journalisterne slipper deres tag i kvinden, der har imponeret med sin råstyrke, fascineret med sin udholdenhed og været udskældt som få, for at føre en politik, der på lange stræk var helt anderledes end, hvad hun havde stillet vælgerne i udsigt. Løftebrud om millionærskat, bankskat og dagpengeforbedringer kom til at klæbe til Thorning i en sådan grad, at hun aldrig helt slap fri af dem. Heller ikke selv om hun igen og igen - også natten til fredag - tog ansvaret for den førte politik på sig.