Sig ikke, at der ikke kan komme noget godt ud af at se fjernsyn. Vi har så travlt med at skælde ud på det, der foregår inde i tossekassen. For dumt og fordummende. Spild af tid, spild af liv. Rejs, jer fordømte her på Jorden. Gør noget!

Men hjemme hos os imiterede livet sådan set fjernsynet her forleden, og det kom der en masse voksensjov ud af. Min kæreste og nogle kolleger havde nemlig besluttet sig for at arrangere deres helt egen udgave af succesprogarmmet »Den store bagedyst« hjemme i vores køkken.

De endte nu med kun at være to, vist nok fordi den tredje, der skulle have været med, fik kolde fødder og valgte blot at kigge på. Men de de gik seriøst til værks, de selvudnævnte mesterbagere. Kravene var strenge og nøje nedskrevne. Tiden var præcist afmålt - fire timer i alt måtte de bruge, inden deltagerne skulle træde væk fra deres kager.

Og så var der tilmed indbygget benspænd i konkurrencen: Hver kage skulle overtrækkes med en glace - hvis man har set den populære bagekonkurrence i fjernsynet, og hvem har ikke det? - vil man vide, at det er vanvittigt svært, men meget vigtigt at kunne. Dertil skulle hver kage indehold to forskellige slags mousser, lavet fra bunden. Og så skulle der også indgå hjemmelavede, fyldte chokolader med knæk som en del af udstafferingen. Intet mindre.

Der blev googlet og tænkt store, kreative tanker i dagene op til kageturneringen. Hvordan præsentere noget, der var smukt og indbydende, og som man fik lyst til at spise med det samme? Hvordan kombinere de rette smagskomponenter? Hvordan sikre sig det perfekte snit - kendere af »Den store bagedyst« vil vide, at det er den måde, en kage tager sig ud på, når den skæres igennem, og man gerne skal kunne se de enkelte lag - ikke bare en omgang snask. Sådan cirka.

Min kæreste overvejede at bytte rundt på krukkerne med sukker og salt som led i den benhårde kamp. Men kom så i tanke om, at hans kvindelige konkurrent nok ville regne med, at han havde gjort det, hvorfor det så ville være mest udspekuleret at bytte tilbage igen. Da hun ankom, havde hun nu selv taget salt og sukker med. Hun skulle ikke nyde noget. Kan det undre, at jeg foretrak at fortrække, mens de gik i gang med smeltet chokolade, røremaskiner og bageplader?

Sjovt nok havde jeg omtrent timet min tilbagekomst, til kagebagningen var i de sidste faser og resultaterne inden for rækkevidde. Og nogenlunde samtidig ankom kokken fra konkurrencedeltagernes fælles arbejdsplads. Han var indkaldt for at være den lokale udgave af Mette Blomsterberg, der skulle afsige kendelse over det færdige resultat. Og hvilket resultat.

Fem flotte halvkugler med mislykket passionsfrugt-glace, men lækker smag, også af hindbær og hvid chokolade, og perfekt knækkende chokolader. Uden bund. Samt en sindssygt flot, spejlblank chokoladekage med hindbærmousse og en lidt for tung bund samt chokoladedutter, der ikke kunne knække.

Det blev næsten uafgjort, indtil nogen skar igennem den grundige og professionelle, men noget nølende dommers kendelser: Chokoladekagen med den perfekte glace var umiddelbart flottest. Og så var der kage til alle. Også til de udmattede deltagere.

Gad vide, hvad vi så skal lege i næste uge? »Hammerslag«, hvor vi vader ind i nogle andre menneskers huse? »Vild med dans« på køkkengulvet? Eller »Bikini Island« midt i november? Jeg er klar.

I denne uge ser jeg: »Historieätarna« på SVT1 mandag kl. 20: Et moderne par tager på madrejse gennem forskellige tidsaldre. Underholdende og oplysende TV.