Deloitte, Krevi, Oxford Research og Rambøll. Det er eksempler på nogle af de mange private virksomheder og offentlige evalueringsinstitutter, der hvert år tjener millioner af kroner på at lave evalueringer og målinger af den danske velfærd. Sidste år brugte ministerierne mere end to milliarder kroner på eksterne konsulenter til bl.a. evalueringer og målinger. Dertil kommer kommunernes forbrug, som ingen har det samlede overblik over.

De sidste 15 år er der opstået en hel evalueringsindustri af aktører, der har specialiseret sig i at måle, om velfærden nu virker, som den skal.

Tidligere var det forskningsinstitutioner, der lavede undersøgelserne.

»Men markedet har vokset sig større med mange flere aktører, der både tæller forskere, centerforskningsinstitutter og private virksomheder, der byder ind på opgaverne,« siger Hanne Foss Hansen, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, der blandt andet forsker i evaluering.

En god forretning

Et kig på nogle af aktørernes indtjening viser da også, at det er en ganske indbringende forretning at byde ind på evalueringer.

En af de dominerende aktører i evalueringsindustrien er Rambøll Management Consulting, der blandt andet laver evalueringer for ministerier og kommuner. De tjener mellem 25 og 30 millioner om året på evalueringer i Danmark.

»Det er jo det, vi har bygget en del af vores forretning op omkring. Men vi er her også, fordi vi tror på, at det bidrager til en positiv samfundsudvikling,« siger direktør Nicolaj Ejler, der har arbejdet 16 år i branchen.

Også de offentligt støttede evalueringsinstitutter har haft vokseværk.

Fra 2000 til 2010 voksede Anvendt KommunalForsknings indtægter med ti millioner kroner. Kommunernes evalueringsinstitut Krevi er vokset med 5,8 millioner siden 2007. Og evalueringsinstitutterne har vokset sig så store, at de er slået samme til et stort: VERA.

Skærpet konkurrence

Men med flere aktører på markedet, betyder det også, at konkurrencen om at vinde statens og kommunernes udbud er skærpet.

»Der er ingen tvivl om, at konkurrencen er blevet skarpere. Det at bruge undersøgelser har ændret sig meget de seneste 20 år,« siger Niels Glavind, direktør i Bureau 2000, der er en af de mindre virksomheder på markedet.

De statslige evalueringsinstitutter kæmper nemlig på lige vilkår med alle de andre virksomheder om at vinde udbud på evalueringsopgaverne. Og det presser priserne i vejret, for det kan tage oceaner af mandetimer, nogle gange uger, at udarbejde de forslag, der skal lokke kunderne i butikken, siger Niels Glavind:

»Det gør evalueringerne endnu dyrere. Samfundsøkonomisk går der næsten lige så meget tid på at lave udbuddet som på at løse selve opgaven,« vurderer han.

Forskellig modenhed

Det er dog langtfra altid, kunderne overhovedet ved, hvad de gerne vil have evalueringsinstitutterne og -virksomhederne til at måle.

»Vi oplever meget forskellige grader af modenhed hos vores kunder. Ikke alle er lige bevidste om, hvad de vil bruge en evaluering til, og så er man jo lige vidt,« siger Nicolaj Ejler.

Derfor svinger evalueringerne også meget i kvalitet, vurderer Hanne Foss Hansen.

Der er nemlig både forskel på kompetencerne hos dem, der bestiller evalueringerne - ikke alle er lige gode til at stille de rigtige krav til, hvad der skal måles - og på dem, der leverer ydelserne.

Og det sætter spørgsmålstegn ved den samlede kvalitet ved mange af undersøgelserne, mener Hanne Foss Hansen.

»Hvis der er nogen, som ikke er velgennemtænkt, så er udgangspunktet jo det samme,« siger hun.