Blodig humor
»Scre4m« blander behændigt vold og humor.
»Scre4m« blander behændigt vold og humor.
To kønne piger sidder og ser en film om to kønne piger, der bliver myrdet, mens de ser en film om to kønne piger, som bliver myrdet. Og så bliver de to førstnævnte kønne piger – nej, vi må hellere lade være med at afsløre mere.
Under alle omstændigheder fremgår det nok, at »Scream 4« – der helt korrekt hedder »Scre4m« – ikke bare er en meta-film, men sågar en meta-meta-film, der kommenterer sig selv og yderligere kommenterer kommentarerne. Inderst i de kinesiske æsker befinder sig en banal slasherfilm om en maskeret morder, der farer rundt og slår folk ihjel med en kniv, og på den måde er »Scream«-filmene konstrueret i en stadig balancegang mellem det blodige og det ironiske. Den nye varierer opskriften på diverse muntre og morbide måder, selv om den hist og her ligner et déja vu.
Wes Cravens første »Scream«-film kom i 1996 og fornyede gysergenren med sit selvironiske glimt i øjet. Nu som dengang har Neve Campbell hovedrollen som forfulgt heltinde med Courteney Cox og David Arquette i vigtige biroller, og vold og humor blandes igen behændigt, så alt er på sin vis ved det gamle – med den relevante opdatering, at folk i »Scre4m« vil gøre hvad som helst for at blive berømte. Og det er jo uhyggeligt.