Terroraktionen natten til i går mod det egyptiske sikkerhedspolitis hovedkvarter i byen Mansoura 110 kilometer nord for hovedstaden Cairo vil sætte en regulær klapjagt i gang mod Det Islamiske Broderskab og rabiate islamiske kræfter i Nil-deltaet. Selv om broderskabet tog afstand fra aktionen, rettede de egyptiske myndigheder skylden mod broderskabet stort set samtidig med, at bomben sprang. Mindst 12 mennesker mistede livet, og over 130 personer blev såret ved angrebet, som den egyptiske regering hævder er en gengældelsesaktion for opløsningen af en række demonstrationer andre steder i Egypten.

Terroraktionen er alvorlig ikke alene på grund af tabet af menneskeliv, men også fordi terroren for første gang er tæt på hovedstaden. Indtil nu har terroren været isoleret til Sinai-halvøen eller til Suez, men ikke til selve Nil-deltaet. Flere frygter, at al Qaeda-inspirerede grupper for alvor er ved at bide sig fast i modstanden mod militærstyret, efter at præsident Mohamed Morsi blev fjernet fra magten i sommer. Hos flere egyptiske kommentatorer er der ingen tvivl om, at der efter Morsis afgang og den efterfølgende retssag mod ham og andre ledende personer i broderskabet er skabt et ekstremt miljø, som kan sætte Egypten i brand. Broderskabet får sin del af skylden for terroraktionerne.

Men der er tegn på, at presset på de moderate dele af Det Muslimske Broderskab nu er så stort, at de kan blive de store tabere med uoverskuelige konsekvenser til følge.

Militæret spiller højt spil

Det egyptiske militær spiller et meget højt spil, fordi situationen er ved at komme ud af kontrol. Ved at lægge ansvaret direkte på Det Muslimske Broderskab og måske i de kommende dage anholde flere i inderkredsen af broderskabet, er der en risiko for, at der skabes et ekstremistisk miljø, som selv moderate kræfter ikke kan styre. Den hastighed, som flere af de ekstreme islamiske grupper har bredt sig med, har chokeret mange i Egypten. Især fordi en gruppe som Ansar Beit al-Maqdis – en al-Qaeda-inspireret gruppe, der primært har været i den nordlige del af Sinai – menes at have fået flere tilhængere, efterhånden som det egyptiske militær har slået hårdt ned på Det Muslimske Broderskab. Gruppen har bredt sig til flere steder i Egypten og har påtaget sig ansvaret for flere aktioner.

Ansar Beit al-Maqdis har gode kontakter til Gaza-stribens ekstreme miljøer, og det giver også problemer i forhold til Israel, som i sagens natur holder særdeles meget øje med, hvad der foregår i nabolandet. Det arabiske forår har således også i Egypten udviklet sig i en retning, der stimulerer ekstreme kræfter, og det er en barsk advarsel til en lang række lande som f.eks. Jordan og landene i Golfen, som indtil nu stort set er gået fri af de omvæltninger, som kortvarigt gav håb om en ny tid i Mellemøsten.

Fanget i dét spil er mange grupper og demokratiske kræfter, der vil noget andet, og ikke mindst i Egypten de kristne koptere, som igen og igen bliver udsat for chikanerier og terroraktioner fra de ekstreme islamiske grupper. Men også mange egyptere er trætte af situationen, fordi de håbede, at det arabiske forår ville betyde en afslutning på militærregimet og en demokratisk udvikling. Det modsatte er sket med militærets overtagelse af magten. Det paradoksale er, at mange af de demokratiske grupper, der støttede militærets afgang, denne gang har været passive ved militærets overtagelse, fordi broderskabets forvaltning af demokratiet ifølge dem var ved at udvikle sig til en farce.

Militæret har lovet at gennemføre demokrati, og det ventes også, at der bliver valg både til parlamentet og til præsident­posten i 2014. Men ingen ved endnu hvornår. Der er planlagt en afstemning om en ny forfatning i midten af januar. Men heller ikke det er sikkert med de nye terroraktioner.

For Israel er det dårligt nyt. Det seneste år har ekstreme palæstinensiske grupper dannet front med de nye grupper i Egypten, og Sinai-halvøen er blevet et fristed for mange terrorgrupper. Det har fået israelerne til at skærpe overvågningen i området, og det er næsten ventet, at også israelerne vil reagere, hvis deres grænser trues for alvor.