Køb ripple! Jonas har tjent så mange penge.«
Sådan skrev en god ven til mig denne uge. For de uindviede er ripple en kryptovaluta – den næstmest værdifulde efter den mest kendte af slagsen, bitcoin. Men der bliver færre og færre af dem. De uindviede, altså. For kryptovalutaerne er i den seneste tid for alvor flyttet ind i spalterne i nyhedsmedierne. Og på læberne af så mange venner og bekendte.
Min svoger forsøgte for et halvt års tid siden at overtale mig til at investere i den russiske kryptovaluta ethereum. Det var jeg for risikoavers til. Men nu hører jeg »gode« investeringsråd her, dér og alle vegne. En ven har lavet en kode, der foretager kursarbritragehandel mellem en lang række forskellige kryptovalutaer. En bekendt fortalte mig nytårsaften, at han to uger forinden havde investeret 10.000 kroner i to forskellige kryptovalutaer, og på det tidspunkt – kort efter Dronningens nytårstale – var investeringen fordoblet. Og heri ligger velsagtens hele kryptohumlen: Afkastet.
Lad os foretage en simpel sammenligning. I 2017 var den kursmæssige højdespringer i C25-indekset DSV-aktien med et hop på 55,5 procent. Havde man ved årets indgang investeret 10.000 kroner, ville man med champagneglasset i hånden ved udgangen af året altså haft 15.550 kroner. Det er bestemt også et særdeles godt afkast. Førnævnte ripple steg imidlertid i samme periode med 35.160 procent. Havde man været så forudseende at placere 10.000 kroner i ripple ved indgangen til 2017, havde man altså ikke haft 15.550 kroner et år senere. Man havde haft 3,5 millioner kroner.
Det er derfor, man hører historier om en aldeles ukendt amerikaner, der takket være sin andel i opfindelsen af ripple pludselig vurderes at være 246 mia. kroner værd. Derfor, man hører historier om en dansk finanspirat, der bor i Schweiz og takket være en utroligt tidlig 1.500 dollar stor investering i bitcoin er mangemillionær og konstant køber Bentleyer og luksuslejligheder. Og derfor jeg hører fra så mange, der gerne vil med på samme vanvidsridt.
Og ja, der er et enormt potentiale i blockchain-teknologien bag kryptovalutaer, og det er en filosofisk og økonomisk fascinerende tanke med et decentralt og i sandhed demokratisk pengesystem, der kører uden om bankerne og staterne. Men vi er altså ikke nået dertil endnu, hvor nogen af de efterhånden hundredvis af kryptovalutaer kan fungere som netop dét. Valutaer. Dertil er der for meget tulipanløg og for lidt dollar over stabiliteten i de kryptiske valutaer.
Som investeringsobjekt virker de imidlertid tillokkende. Men tør man hoppe ombord på noget, der allerede er steget med 35.000 procent? Jeg gør i hvert fald ikke. Kunsten ligger selvsagt i at finde den næste ripple. Den valuta, man kan købe billigt, og som efterfølgende stiger helt eksorbitant og gør dig til den næste kryptomillionær.
Måske man skulle forsøge sig med valutaen tron. Den er dog allerede steget med over 12.000 procent. Den seneste måned. Eller hvad med raiblocks, som en praktikant, der som en af de få her på avisen rent faktisk har en vis indsigt i området, siger »har en spændende teknologi«? Eller hvad med dragonchain eller einsteinium? Ingen anden begrundelse end navnene i sig selv ...
Efter en del kaffesnakke med kolleger tror jeg, at jeg satser på fire forskellige kryptovalutaer. Fire lodder i tombolaen. Så må én af dem vel stige. For alle kryptovalutaer kan da umuligt være bobler, der brister.
Stefan Singh Kailay er pengeredaktør på Berlingske Business