Hammer, træ og søm er skiftet ud med 3D-printer, computer og robotteknologi, når folkene, der bekender sig til maker-bevægelsen, gør det selv. Princippet er det samme. Det handler nemlig om at udtænke og lave sine egne genstande, men tilgangen og metoden adskiller de to grene af selvbyg. Maker-bevægelsen er endnu ikke stor i Danmark, og måske derfor har den heller ikke noget dansk navn.

»Ideen med maker-bevægelsen er, at man med de teknologier, der er tilgængeligt i dag i form af billige 3D-printere, cnc-fræsere og ikke mindst 3D-tegnesoftware, nemmere kan lave sine egne produkter – enten til eget brug eller som en lille forretning,« siger Kasper Kreiberg, der er ingeniør og projektkonsulent i Væksthus Sjælland. 

Her kan du printe dit eget cover til telefonen, en vase til sofabordet eller hvad med nye servietringe? Inden for bevægelsen bruger man termer som hackerspaces og fab labs til at beskrive de værksteder eller mødesteder, hvor de teknologiske kreationer ser dagens lys. Der har netop været afholdt et Maker Faire i Washington i Det Hvide Hus.

Præsident Obama udnævnte d. 18. juni til at være decideret National Day of Making i håbet om, at det er blandt makerne mange af fremtidens innovative løsninger skal findes.

DIY, DET VIL SIGE gør det selv, bliver inden for maker-bevægelsen også til DIWO, do-it-with-others altså gør det med andre. For en central del af bevægelsen er sparring på fora på nettet, hvor alle kan bidrage med mere eller mindre gode ideer til projektet. I værkstæderne er teknologien tilgængelig for alle, og man kan få hjælp og vejledning til at føre sin idé ud i virkeligheden.

Til gengæld er det god stil at gøre sine resultater tilgængelige for andre bagefter.

»Der er en tendens inden for makerkulturen til, at man gerne deler sine ideer og filer. Derved kan andre nemt producere den samme idé, og hvis de ønsker det, arbejde videre med den og forbedre den. Denne deling kan ses som en betaling for den service makeren har modtaget i det åbne værksted – altså at give noget tilbage til bevægelsen,« forklarer Kasper Kreiberg. Kasper Kreiberg ser maker-bevægelsen som et opgør med ”køb og smid væk”- kulturen, der særligt herskede før krisen. 

Hvis man selv har produceret sine ting, har man et andet personligt forhold til dem, og så er det også muligt at lave dem præcis, som man ønsker. Derfor kan bevægelsen få betydning for måden, vi indretter os på.

»Her er man er ikke tvunget til at vælge et standardmøbel fra et katalog. Jeg tror, at store producenter inden for en kort årrække vil give brugeren muligheden for i en vis grad at personificere sit indkøb. På thingiverse.com, som er et stort online bibliotek for 3D-filer, findes der mange objekter, hvor man kan ændre en række

parametre, inden man printer genstanden. Det kan f.eks. være en lampeskærm, hvor man kan ændre højde, bredde og form,« fortæller Kasper Kreiberg.

DET ER IKKE nogen nyhed, at mennesker har trang til at lave og skabe deres eget. Det har altid været et grundvilkår. Men tiden og økonomien har alligevel betydning for bevægelsens udvikling.

»Der er kommet et øget fokus på, om man kan spare penge ved at lave det selv, finde noget i en genbrugsbutik, der enten kan bruges, som det er, eller ved at give det en gang slibning og maling. Maker-bevægelsen, mener jeg, er også et lille opgør mod den virkning IKEA har haft på vores måde at indrette os, hvor alle har de samme møbler uden personlighed. At lave et møbel eller en genstand selv giver en storytelling og et personligt præg, du ikke kan købe i IKEA,« siger Kasper Kreiberg. 

JULIE HJORT fra Orange Innovation er projektleder på Made Festival, der netop bygger på principperne fra maker-bevægelsen. På festivalen forsøger de at introducere tankegangen for en bredere del af befolkningen.

»Vi taler tit om, at vi i Danmark er et innovationssamfund, der skal generere ny viden. Vi synes, det er rigtig interessant at koble noget praktisk på det og knytte idé og produkt tættere sammen. Med denne her teknologi kan man få produktet i hænderne rigtig tidligt i forløbet. Det giver nogle helt andre perspektiver, og for en iværksætter giver det en stærkere tilknytning til produktionsgangene,« forklarer Julie Hjort.