Udsigten til at regeringen indgår en finanslovsaftale med Enhedslisten er så tydelig, at blå blok havde droppet enhver tanke om, at optræde som et samlet alternativ under førstebehandlingen af regeringens finanslovsudspil i går.
I stedet brugte de borgerlige partier lejligheden til at profilere sig hver især, og Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, kunne konstatere, at oppositionen tydeligvis er »rygende uenige« om det meste. For mens Venstre vil give skattelettelser for fem mia. kr. i 2014, så mener de Konservative, at det er uambitiøst. Og hvor Dansk Folkeparti vil sløjfe de planlagte selskabsskattelettelser til næste år og have en offentlig vækst på 0,8 procent, så vil de Konservative sænke selskabsskatten til 15 procent og kræver nulvækst ligesom Venstre og Liberal Alliance. »Jeg havde fået indtryk af, at de borgerlige partier gerne ville vise, at de kunne stå sammen, og at de var enige på brede stræk. Men det her får konturerne af et eventuelt fremtidigt borgerligt samarbejde til at stå meget klart. Venstre får sin nulvækst. De Konservative får deres skæve skattelettelser. Og Dansk Folkeparti får sin grænsebom,« siger Jesper Petersen.
Farlige kompromiser
Ikke engang to uger er gået, siden de fire borgerlige partiledere i en kronik i Berlingske opfordrede regeringen til at droppe Enhedslisten og indgå en blå finanslovsaftale for 2014.
Men hvor de borgerlige partier dengang stod sammen om fire politiske fokuspunkter – flere arbejdspladser, en effektivisering af beskæftigelsesindsatsen, en reform af erhvervsuddannelserne og en rimelig regulering af virksomhederne – så var det de partipolitiske interesser, der blev hevet frem i går.»Jamen, når jeg driver politik, så tager jeg udgangspunkt i Det Konservative Folkeparti. Jeg tror, at den allerstørste lære ved at sidde i VK-regeringen med DF som parlamentarisk grundlag er, at kompromiserne, dem skal man passe på med størrelsen af,« siger Mike Legarth, finansordfører for de Konservative. DF vil have en vækst i den offentlige sektor på 0,8 procent, og I vil have nulvækst. Det kræver vel et kompromis?
»DF måtte ikke indgå ret store kompromiser, sidst vi sad i regering. Den her gang må de bide til bolle og betale lidt af prisen,« siger Mike Legarth.Han vil ikke klandre Venstre for, at partiet kun har lagt et finanslovsudspil frem for 2014, mens de Konservative har fremlagt en 2020-plan, der bl.a. giver skattelettelser for 40 mia. kr. Blot konstaterer Mike Legarth, at de Konservative allerede i 2014 »vil gå meget længere«, end Venstre lægger op til med deres skatte- og afgiftslettelser for fem mia. kr.
Ingen løfter
Helt anderledes er prioriteringerne hos DFs leder, Kristian Thulesen Dahl. Han vil hente 500 mio. kr. ved at annullere de planlagte selskabsskattelettelser i 2014.
»Det er en prioritering mellem, om man vil sænke skatten for selskaberne eller tage hensyn til den offentlige sektors mulighed for at kunne det, den skal kunne, når der bliver flere ældre og flere sundhedsudgifter,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Han ønsker en vækst i den offentlige sektor på 0,8 procent, hvilket er mere end regeringen lægger op til. Sidstnævnte har i lang tid forgæves forsøgt at få Venstre til at indrømme, at nulvækst vil betyde færre offentligt ansatte. Og i går lød meldingen fra Venstres finansordfører, Peter Christensen, så, at »vi lover ikke et uændret antal.«
Peter Christensen afviste dog, at færre offentlige medarbejdere er et ønske for Venstre, men der kan ske en »forskubbelse« i antallet, hvis kommunerne vælger at bruge flere penge på indkøb af varer fremfor lønninger.
»Men hvis man får mere velfærd ud af det, så er det ikke noget, der bekymrer mig,« sagde han.
Hos Socialdemokraterne mener man derimod, at der er grund til bekymring.
»Venstre har hele tiden stået stejlt på, at nulvækst ikke ville have nogen betydning for antallet af offentligt ansatte. I dag (i går, red.) blev der for første gang åbnet lidt for posen, og Peter Christensen måtte indrømme, at det meget vel kan være,« siger Jesper Petersen.
Ifølge regeringen vil nulvækst betyde, at der vil være ca. 33.000 færre offentligt ansatte i 2020, hvis Venstres planer om nulvækst bliver en realitet i stedet for regeringens planer om en vækst på 0,6 procent.