Han sagde det ikke til nogen. Ikke en lyd til forældrene, og da slet ikke til kammeraterne.

Det ville trods alt være en total underminering af hans ellers nogenlunde gode ry og rygte i kredsen af drenge på Brønshøj Skole. Ingen måtte vide, at han som 11-årig med jævne mellemrum og største forsigtighed sneg sig ind på den lange, smalle kirkebænk i Brønshøj Kirke.